Et værre Alpen-Spektakel

AALBORG:Store krus med fadøl, tyske pølsespecialiteter og et Østrigsk orkester ved navn Alpenspektakel. Der var lagt i tyrolerhatten til en ordenligt Oktoberfest - selvom det kun er september, da 700 mennesker i går indtog festteltet på Fjordmarken. Skråens Venner har igen arrangeret Oktoberfest og ideen kommer naturligvis fra München, hvor øl og tyrolermusik år efter år efter år har samlet masser af mennesker. Den første Oktoberfest fandt sted i München i 1810 til ære for den bayerske kronprins Ludwigs bryllup med prinsesse Therese fra Sachsen-Hildburghausen. I går hyggede de 700 sig til Alpenspektakel, der blander folkemusik, rock, alpehorn, sækkepiper med meget mere til et utroligt show. Oktoberfesten forsætter i dag med ølfestival fra kl. 13 til 17, hvor man kan smage en række ølspecialiteter fra en række microbryggerier. Og i aften er der igen fest med Alpenspektakel i teltet.