Thisted

Etageklip hos Soho i Vestergade 29

Først var det i kælderen. Derefter op på 1. sal, og nu er kælderen igen taget i brug

Salon Soho har nu fået indrettet sig på både 1. sal og i kælderen. Billedet er fra 1. sal, hvor der er fem betjeningssteder. Foto: Poul Erik Tarp

Salon Soho har nu fået indrettet sig på både 1. sal og i kælderen. Billedet er fra 1. sal, hvor der er fem betjeningssteder. Foto: Poul Erik Tarp

THISTED:Frisør Susanne Munk Møller har siden hun åbnede sin salon Soho i sommeren 2003 flyttet et par gange, selv om hun altid har haft salon på den samme adresse nemlig Vestergade 29. Hvordan kan det nu hænge sammen..? Da Susanne Munk Møller flyttede ind på adressen var det i kælderen, som hun imidlertid måtte rømme i foråret 2006 for at give plads til en anden forretning. Denne forretning fik en kort levetid, og i stedet for at flytte frisørsalonen tilbage til kælderen besluttede Susanne sig for at indrette frisørsalon på både 1. sal og i kælderen, som bliver bestyret af Dorthe Kristensen, der tager kunder uden tidsbestilling. Det betød, at etageadskillelsen mellem kælder og 1. sal skulle gennembrydes for at give plads til trappen, og nu er der syv betjeningspladser, samt en negletekniker og fem frisører. - I kælderen er der indrettet to betjeningspladser, og det er også der negleteknikeren Michelle Jensen sidder, og hun kommer for resten fra Canada, og hendes far er dansk, fortæller Susanne. I Århus sidde de to designere Julia og Katrine og skaber smykker og accessories til piger, eller som Susanne kalder det "dullegrej"... - Nej det må du ikke skrive...du skal kalde det..."lir til piger", siger Susanne og nævner videre, at hun er vild med Soho i London, som hun har besøgt rigtig mange gange. Det er derfor, hendes frisørsalon hedder Soho. - Jeg har planer om vintage i kælderen, og særlig gamle sko, og lige nu har jeg en pige i Soho, som leder efter disse sko, og jeg regner med, at jeg snart kan begynde, siger Susanne