EMNER

Etikken er med

HJØRRING:På Lis Knudsens afdeling på Vellingshøjcentret i Hjørring er der i dagtimerne kun en medarbejder til de ti beboere. Dog er der yderligere en medarbejder, der deles mellem flere afdelinger, men personalet er skåret kraftigt ned på grund af konflikten, og Gitte Skov, der er social- og sundhedshjælper og tillidsrepræsentant, har lavet en vagtplan til de medarbejdere, der skal på job. ¿ Beboerne har taget det virkelig pænt, men vi har også talt meget med dem om det. De synes ikke, at maden smager nær så godt, fordi den serveres på engangsservice, og der vil da være beboere, som har svært ved at forstå situationen. De kan se, at man er der, men der er visse ting, man ikke hjælper med, og det kan være svært. Vi har dog etikken med, og gardiner bliver trukket fra, og beboerne kommer ud af sengen. Vi har hørt skrækhistorier om steder, hvor beboere ikke kommer ud af sengen i flere uger, og sådan bliver det ikke her, siger Gitte Skov. lyng