Etikken forsvandt

Cykelsportens indre etiske regelsæt har mistet enhver substans

AALBORG:Ordene var flotte og hensigterne fine, da Pro Touren blev lanceret i den internationale cykelsport for fire år siden. Siden da er konstruktionen primært blevet genstand for negativ omtale på grund af den langvarige strid mellem de store løbsarrangører og UCI. Men en ting i Pro Tour regelsættet har man hele tiden kunnet glæde sig over - nemlig at en normal dopingkarantæne blev dobbelt så lang for rytterne i Pro Tour regi, hvilket ville sige, at en dopingdømt rytter ikke kunne køre på et Pro Tour hold før, der var gået fire år. Her havde man en regel, der for alvor kunne tages alvorligt, fordi det stort set ville betyde enden på karrieren for enhver rytter, der blev taget med fingrene i dopingkrukken. Fire år uden deltagelse i de største løb er det samme som karrieremæssigt selvmord. Uheldigvis var der dog ikke tale om et egentligt regelsæt, men snarere en hensigtserklæring, som holdene skulle underskrive, og at den egentlige betydning ikke var særligt alvorlig fik vi så syn for for et par uger siden, da Liquigas mandskabet skrev kontrakt med den tidligere CSC-stjerne Ivan Basso, så han kan køre for holdet fra oktober måned, hvilket er to år tidligere end ventet, hvis man skulle følge den etiske hensigtserklæring. Ivan Basso er en af de eneste, der rent faktisk har fået karantæne som en direkte konsekvens af Operation Puerto, der hjemsøgte cykelsporten i 2006, og som førte til, at både Ivan Basso og Jan Ullrich blev trukket ud af Tour de France dagen før begyndelsen på løbet samme år. Senere trådte Basso frem og indrømmede, at han havde til hensigt at dope sig, men at han aldrig havde gjort det. Den indrømmelse førte til to års karantæne - alligevel mener UCI, at Basso kan blive et stort og værdifuldt aktiv for sporten, når han nu vender tilbage. - Ud fra min viden og de diskussioner, som jeg har haft med Basso, så tror jeg, at Basso vil få en rolle lidt lige som David Millar, når han kommer tilbage til sporten. Altså, at han vil være forkæmper for en ren sport, sagde UCI-præsident Pat Mcquaid dagen efter kontrakt-offentliggørelsen til Ritzau. Det er bare endnu et tilfælde, hvor man kan ryste på hovedet af topfolkene i cykelsporten, der altså her igen beviser, at de ikke har den store lyst til at se sporten blive dopingfri. Ivan Basso kan via sine indrømmelser omkring Operation Puerto ikke på nogen måde anses for at være en antidopingambassadør, som Mcquaid her giver udtryk for. Han er blot en af mange, der er gået i dopingfælden. Kontroversiel Giro Men cykelsportens fortsatte problemer fik også ny næring i den forgange uge, da det kasakhiske cykelhold Astana lige pludselig fik en invitation til etapeløbet Giro d'Italia. Det så ellers lovende ud, da de store løbsarrangører tidligere i år valgte at sige nej til det skandaleombruste hold, der sidste år havde både Alexandre Vinokourov og Andrej Kascheckin, der begge gik i dopingfælden, i staben. Men Giro-arrangørerne har naturligvis tænkt finansielt og kan se stor værdi i at være det eneste af de store etapeløb, der har den forsvarende Tour de France vinder Alberto Contador i feltet - så må etikken igen ryge fløjten. I det hele taget er feltet til Giro d'Italia et interessant billede af en helt masse ryttere, der har haft deres problemer med de etiske regler. Den forsvarende vinder, Danilo di Luca, kæmper med næb og kløer for at undgå en karantæne for sin medvirken i den længerevarende "Oil for Drugs" skandale i Italien. Han kunne på grund af den sag ikke få kontrakt med et hold på Pro Touren men valgte i stedet at skifte til LPR, hvor han også har fået følgeskab af Paolo Savoldelli, der kommer fra det skandaleramte Astana-hold. Jo, Giroen skal nok få opmærksomhed i de kommende uger, men om det bliver for cyklingen skal endnu være usagt.