EMNER

Etiopien ud af Mogadishu

MOGADISHU:Etiopiske styrker trak sig i går ud af deres største base i Somalias hovedstad, Mogadishu. Etiopien rykkede ind i Somalia for to år siden for at hjælpe den vestligtstøttede regering i landet. Beslutningen varsler et nyt usikkert kapitel i Somalias historie. Mange indbyggere betragter etiopierne som besættere, men iagttagere frygter, at de etiopiske soldater vil efterlade et magttomrum og udløse mere vold fra de islamiske oprørere, der både bekæmper de somaliske regeringsstyrker og de etiopiske regeringsstyrker samt hinanden./ritzau/Reuters