Etisk begrundet nej

22. september 2002 08:00

For 38-årige Lotte Mørkhøj er spørgsmålet om ja eller nej til organtransplantation et spørgsmål om etiske og ideologiske grundholdninger. Hun er bevidst nej-siger og har altid været det. - Jeg mener, at lægevidenskaben er gået for vidt. Lægerne fungerer som en slags Gud, der kan ophæve de naturlige grænser for liv og død, og det bryder jeg mig ikke om. Jeg kan ikke forlige mig med, at vi sætter naturen ud af kraft, siger Lotte Mørkhøj. Hun betragter videnskabens fremskridt på området som en glidebane. - Man kan selvfølgelig også hævde, at det at tage en pille er et indgreb i naturen. Men for mig går grænsen der, hvor man udskifter en legemsdel. Det er for langt ude at bruge hinanden som reservedele, og det har et skræmmende perspektiv i sig. Man kan forestille sig, at man på et tidspunkt vil kunne få en andens hjerne, eller at man kan overleve, hvis man bliver kørt over af en damptromle til halsen og kan få en ny krop på. Det er vel heller ikke meningen, at vi skal kunne blive 150 år gamle, siger hun. Lotte Mørkhøj er ret overbevist om, at hun selv ville sige nej til et nyt organ, selv om det handlede om liv eller død. - Jeg er overbevist om, at jeg ville sige nej, men jeg kan jo ikke vide det. Tanken om at skulle have et fremmed organ ind i kroppen er helt fremmed for mig. På spørgsmålet om, hvordan hun ville stille sig, hvis det var hendes datter, der blev syg og kunne reddes med et nyt organ, er det sværere for Lotte Mørkhøj at svare: - Det kan jeg ikke tage stilling til. Det er en stor ting at sige nej til liv på et andet menneskes vegne, og hun har også en far. Det ved jeg ikke.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...