Etiske dilemmaer i Lindholm Kirke

Det nordjyske medlem af Det Etiske Råd, Christian Borrisholt Steen, lægger op til debat om nogle livets største etiske dilemmaer i krypten under Lindholm Kirke. Foto: Søren Kjeldgaard

Det nordjyske medlem af Det Etiske Råd, Christian Borrisholt Steen, lægger op til debat om nogle livets største etiske dilemmaer i krypten under Lindholm Kirke. Foto: Søren Kjeldgaard

Aktiv dødshjælp? Abort? Organdonation? Medmødre? Kunstig befrugtning? Organturisme? Assisteret selvmord?

Dilemmaerne står i kø, når det nordjyske medlem af Det Etiske Råd, politisk konsulent i Kristelig Fagbevægelse, Christian Borrisholt Steen, fredag 6. januar kl. 19 holder foredrag i krypten under Lindholm Kirke.

Med en Master i Etik og Værdier i Organisationer og med flere års erfaring fra først Den Regionale Videnskabsetiske Komité for Region Nordjylland og dernæst siden 2012 som medlem af Det Etiske Råd, har Christian Borrisholt Steen et stort kendskab til og erfaring med at arbejde med etiske problemstillinger og dilemmaer.

Christian Borrisholt Steen er i særlig grad optaget af etiske problemstillinger, der er forbundet med livets begyndelse og dets afslutning.

Den travle nordjyde desuden har i mere end 10 år haft en fast klumme i NORDJYSKE Stiftstidende, hvor han skriver om etik, tro og eksistens.

I foredraget i kirken vil han også fortælle om, hvordan hans eget kristne livs- og menneskesyn giver styrke og inspiration til at tage stilling i de ofte vanskelige og dilemmafyldte spørgsmål.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.