EU-aftale om militært hovedkvarter

BRUXELLES:Efter flere måneders hemmelige forhandlinger lykkedes det fredag for de 15 nuværende og 10 kommende EU-lande at blive enige om at oprette et selvstændigt militært EU-hovedkvarter. Bag forslaget står Frankrig, Tyskland og Storbritannien som i fællesskab fremlagde et udspil, som de øvrige EU-lande fredag gav deres støtte til på et topmøde i Bruxelles. Hovedkvarteret skal gøre EU-landene i stand til at planlægge og styre fremtidige militæroperationer på egen hånd, uafhængigt af NATO-alliancen. - Efter 50 år har vi nu mulighed for at have vores eget selvstændige forsvar, så vi kan blive selvstændige, politiske størrelser internationalt, sagde Italiens premierminister, Silvio Berlusconi i en pause under topmødet om EU's første forfatning. Berlusconi understregede dog, at EU's militære hovedkvarter, som skal oprettes allerede næste år, ikke skal fungere "i modsætning til, men i fuldstændig synergi med NATO". USA har været kritisk over for planen, fordi amerikanerne mistænker Frankrig for at ville bruge hovedkvarteret til at svække NATO's dominerende rolle i europæisk sikkerhedspolitik. For at undgå en konflikt med USA har Storbritannien derfor forlangt, at EU's hovedkvarter kun skal benyttes til operationer, som NATO ikke ønsker at deltage i. I praksis skal EU derfor altid først kontakte NATO, når Unionen ønsker at gennemføre en militæroperation. Hvis NATO vil deltage i operationen, skal planlægningen finde sted i NATO's militære hovedkvarter, SHAPE, i Mons i Belgien. EU's eget hovedkvarter træder kun i funktion i situationer, hvor NATO ikke ønsker at involvere sig i en militæroperation. - Vi har besluttet at forbedre vores kapacitet til forberedelse af operationer i forbindelse med EU-ledede operationer, det vil sige autonome operationer, sagde EU-landenes sikkerhedspolitiske repræsentant, Javier Solana. - Vi har haft eksempler på, at der manglede planlægning af de militære operationer og hvor gennemførelsen medførte problemer. Så det, vi ønsker, er en mulighed for at vi kan planlægge de civile og militære operationer sammen, sagde Solana. Danmark deltager ikke i EU's forsvarssamarbejde, men den danske regering lægger stor vægt på, at EU ikke tager initiativer i konkurrence med NATO. Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) understregede, at NATO er grundpillen i Europas sikkerhedspolitik. Han hilste dog velkommen, at EU-landene ventes at vedtage et fælles klausul om at vise hinanden solidaritet i tilfælde af et væbnet angreb på et medlemsland. - Vi synes egentlig, det er meget naturligt, at vi inden for et fællesskab som det europæiske fællesskab udtrykker en solidaritet med hinanden, sagde Anders Fogh Rasmussen. EU-hovedkvarteret er en "tilbygning" til en større overhaling af EU-landenes forsvarssamarbejde, som skal indskrives i den nye forfatning. Idéen blev fostret af Frankrig, Tyskland, Belgien og Luxembourg under forårets politiske opgør med USA om krigen i Irak. I protest mod USA's beslutning om at føre krigen trods uenighed i FN's Sikkerhedsråd lagde de fire lande op til at gøre EU's sikkerhedspolitik mere uafhængig af amerikanerne. Hovedkvarteret skal ligge i EU-kvarteret i Bruxelles og bemandes med 30 mand. Modellen er via Storbritannien og NATO godkendt af USA og indvarsler en ny fase i EU's forsvarssamarbejde. Medlemslande, som ønsker det, skal kunne arbejde tættere sammen end EU som helhed i et såkaldt struktureret samarbejde om forsvarspolitikken. Det er navnlig Frankrig og Tyskland, som presser på for at lade en gruppe af lande danne spydspids på forsvarsområdet. - Vi kan nu få sat mere kød på det strukturerede samarbejde, hvor de lande, der er kommet længst, kan være med, sagde Silvio Berlusconi. /ritzau/