EU-budgettet - grønt og ansvarligt

Med en tredobling af klimarelaterede udgifter cementerer EU-Kommissionens forslag til en ny finansiel ramme, at klimakampen er en politisk hovedprioritet for Europa.

Hvordan bruger vi skatteydernes penge mest fornuftigt i EU? Det har været det helt centrale spørgsmål i forbindelse med udarbejdelsen af forslaget til et nyt flerårigt budget, som Europa-Kommissionen fremlagde i slutningen af juni. I en tid, hvor flere medlemsstater kæmper med alvorlige økonomiske udfordringer og skrappe finanspolitiske stramninger, er det helt afgørende, at vi fokuserer det europæiske samarbejde på områder, der bringer fordele for de fleste medlemsstater, og på udfordringer, som ikke kan løses af de enkelte lande alene - med andre ord, hvor der er en klar europæisk merværdi. Hvor er det så? Hvis vi spørger europæerne, er de ikke i tvivl: For nylig viste en undersøgelse, at næsten ni ud af ti europæere går ind for at afsætte flere EU-midler til miljø- og klimarelaterede aktiviteter. I det nuværende EU-budget er der allerede midler afsat til klimainvesteringer og -aktiviteter såsom opstilling af vindmøller, intelligente elnet og mere klimavenlige byer. Men kun omkring 5-7 pct. af det nuværende EU-budget er klimarelateret i dag. Kommissionen foreslår at holde det samlede budget for 2014-20 stabilt i faste priser og samtidig øge andelen af klimarelaterede udgifter til mindst 20 procent af det samlede EU-budget. Denne betydelige stigning afspejler meget klart, at klimakampen er en politisk hovedprioritet for Europa, og at vi er fast besluttede på at gennemføre omstillingen til et klimavenligt samfund. Men budgetforslaget markerer også et paradigmeskift. For selv om fordelene ved omstillingen - såsom lavere energiregninger, bedre energisikkerhed, renere byer, bedre sundhed og nye arbejdspladser - klart opvejer omkostningerne, er der brug for store investeringer for at komme i gang. Og omstillingen kræver ændringer i alle økonomiske nøglesektorer. Hvis det skal lykkes, er vi altså nødt til at tænke på tværs og integrere klimaaspekter i alle relevante politikker og sektorer - fra energi, transport og industri til landbrug, regional udvikling, forskning, innovation og i den internationale indsats. På den måde sikrer vi både, at én euro tjener flere formål, og at EU leverer reel værdi for pengene. Og dét er lige præcis, hvad vi gør med det nuværende budgetforslag. I stedet for at parkere klimasagen i et fjernt hjørne af budgettet, flytter vi den ind i de store udgiftsområder. På landbrugsområdet foreslår vi, at 30 procent af alle direkte betalinger til landmændene skal være betinget af miljøvenlige og klimavenlige praksisser, for eksempel reduktion af udledninger fra gylle og brug af kunstgødning. Og derudover vil den nye politik for landdistriktsudvikling være mere fokuseret på at støtte klimavenlige investeringer. Med andre ord vil adgangen til de fælles midler i stigende grad blive knyttet til krav om også at sikre vores fælles goder. Det er et vigtigt fremskridt. Regionalpolitikken får også et klart klimaaftryk i det nye budget, idet energieffektivitet bliver en vigtig prioritet. I regioner med et BNP på over 75 pct. af det europæiske gennemsnit foreslår vi, at mindst 20 pct. af den samlede bevillingsramme skal bruges på energieffektivitet og vedvarende energiinvesteringer. Det er ikke så lidt. Den nye fond, som afsætter 40 milliarder euro til infrastrukturprojekter inden for transport, energi og it, vil også have et stærkt fokus på klimavenlige investeringer. På transportsiden vil jernbaner, indre vandveje og søtransport have prioritet. Og hvad angår energi, er blandt andet vedvarende energi og bedre sammenkobling af Europas elnet i fokus. Klimaet er også tilgodeset i budgettet til forskning og innovation, som får et betydeligt løft - fra 54 til 80 mia. euro. Klimaforandringer er en af de seks samfundsmæssige udfordringer, der er prioriteret i det nye rammeprogram for forskning, og der vil være øget finansiering til at fremme vores konkurrenceposition inden for klimateknologi. Et andet vigtigt element i vores budgetforslag er, at det anerkender behovet for en betydelig opskalering af midler til at opfylde vores internationale forpligtelser i forhold til klimafinansiering. Vores fremtidige udviklingspolitik vil placere klimaindsatsen helt centralt og garantere et passende finansieringsniveau i 2020. Og mindst 25 pct. af programmet for "globale offentlige goder" skal bruges på klima- og miljøprojekter. Sidst, men ikke mindst indeholder budgetforslaget næsten en tredobling af budgettet for mindre klimaprojekter (under det såkaldte LIFE+-program) - fra omkring 300 millioner euro i dag til 800 millioner i det nye budget. Disse penge går bl.a. til at støtte små og mellemstore virksomheder, ngo'er og lokale/regionale aktiviteter på klimaområdet, bl.a. oplysningsaktiviteter. Hvordan sikrer vi, at vi også holder, hvad vi lover i forhold til at prioritere klimarelaterede formål? Vi foreslår en tværgående forpligtelse til at identificere, hvor EU-programmer fremmer klimaet eller energieffektivitet, og at der bliver sat konkrete mål for klimaeffekten, når vi evaluerer dem. Baseret på en metode udviklet af OECD vil vi på den baggrund være i stand til at spore de klimarelaterede udgifter og sikre, at vi holder det lovede niveau. Samlet set er kommissionens budgetforslag både grønt og ansvarligt - ansvarligt fordi vi holder det samlede budget stabilt - grønt fordi vi styrker miljøprofilen markant. Nu er det op til medlemsstaterne og Europa-Parlamentet at fastholde ambitionen.