EMNER

EU-chef besøger Libyens oprørere

Benghazi: EU's udenrigschef, Catherine Ashton, er ankommet til byen Benghazi i det østlige Libyen, der er kontrolleret af de oprørere, der forsøger at vælte landets leder, Muammar Gaddafi. Ashtons besøger Benghazi for at åbne et EU-kontor, oplyser en korrespondent fra det franske nyhedsbureau AFP. Inden indvielsen af EU-kontoret på et hotel i Benghazi, skal Ashton mødes med lederen af oprørernes nationale overgangsråd, Mustafa Abdul Jalil. Ashton har inden besøget i Libyen understreget, at etableringen af et EU-kontor i Benghazi sker for at yde støtte til de oprørere, der forsøger at drive oberst Gaddafi fra magten. Hjælpen fra EU vil først og fremmest være i sundheds- og uddannelsessektoren./ritzau/AFP