Arbejdsmarked

EU-Domstolen fælder dom over dansk nej til tyrkisk par

Principiel sag hos EU-Domstolen kan få betydning i sager, hvor Danmark har afvist familiesammenføring.

EU-Domstolen i Luxembourg tager onsdag stilling til en sag, hvor Danmark har afvist at give familiesammenføring til et tyrkisk par. Hvis Danmark taber, kan det muligvis få betydning for andre sager, hvor der er blevet sagt nej til familiesammenføring. (Arkivfoto)

EU-Domstolen i Luxembourg tager onsdag stilling til en sag, hvor Danmark har afvist at give familiesammenføring til et tyrkisk par. Hvis Danmark taber, kan det muligvis få betydning for andre sager, hvor der er blevet sagt nej til familiesammenføring. (Arkivfoto)

LUXEMBOURG:Var det efter bogen, da et tyrkisk par i 2010 fik afslag på at få familiesammenføring i Danmark?

Det afgør EU-Domstolen onsdag i en sag, som muligvis kan få betydning for andre sager, hvor Danmark har afvist familiesammenføring.

Den konkrete sag handler om et tyrkisk par, som for ni år siden fik nej, da manden søgte om at få sin hustru til Danmark.

Afvisningen skete med henvisning til det daværende tilknytningskrav. Kravet bestemte, at et ægtepar samlet set skulle have større tilknytning til Danmark end andre lande for at kunne blive ført sammen.

Fra dansk side vurderede man, at parret havde størst tilknytning til Tyrkiet, men sagen er siden sendt videre i retssystemet.

Det springende punkt i sagen er, hvorvidt en gammel aftale mellem EU og Tyrkiet spiller ind.

Østre Landsret var i tvivl, og derfor blev spørgsmålet i 2018 sendt videre til EU-Domstolen.

EU og Tyrkiet indgik i 1960'erne en aftale, som kan give tyrkiske statsborgere ret til ophold i EU-lande som familiesammenførte med tyrkere, der er økonomisk aktive og har lovligt ophold i et EU-land.

I 1980 blev der tilføjet en klausul, som forhindrer, at der indføres nye begrænsninger for tyrkere i forhold til familiesammenføringer.

Nye regler kan dog være undtaget, hvis de er nødvendige for at indfri et overordnet mål, hvilket i dansk kontekst er vellykket integration.

Og spørgsmålet er, om det danske tilknytningskrav, der er fra 2003, falder herunder.

Forud for dommen kom EU-Domstolens generaladvokat i marts med sin udtalelse om sagen, og hans vurdering er, at det var i strid med reglerne, da Danmark afviste familiesammenføringen af det tyrkiske par.

Dommerne hos EU-Domstolen arbejder uafhængigt af generaladvokaten, men domstolen kommer til samme afgørelse i omkring 70 procent af sagerne.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) har ikke ønsket at kommentere sagen før afgørelsen onsdag.

Dog har han tidligere - før han blev minister - udtalt, at han frygter, at dommen i værste fald kan få betydning for tusindvis af sager, hvor der fra dansk side er givet afslag.

I et folketingssvar fra Udlændinge- og Integrationsministeriet i december lød det, at "det ikke var muligt at opgøre, hvor mange afgjorte sager om afslag - om nogen - der eventuelt vil skulle genoptages", hvis EU-Domstolen underkender det danske tilknytningskrav.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst