EU-drejebog for beskyttelse af sjælden natur

Det skal være slut med at dyr og planter dør ud i EU-landene. Derfor har EU en plan om at etablere et netværk af beskyttede naturområder i Europa

I den nordjyske natur kæmper sommerfuglen Hedepletvingen i disse år for at overleve på dens sidste danske levesteder. En anden sjælden sommerfugl, Sortplettet Blåfugl, er allerede i dag forsvundet fra den nordjyske natur. Begge arter har det til fælles, at de har en specialiseret levevis, hvor de er knyttet til sjældne naturområder. - Sommerfuglene som gruppe er ikke på vej til at forsvinde fra den danske natur. Der er nogle arter, der er det biologerne kalder for generalister og som kan leve næsten overalt. De trives ganske udmærket herhjemme. Det gælder eksempelvis Nældens Takvinge og kålsommerfugle. Men de fleste har en specialiseret levevis og er derfor mere kræsne. Nogle af dem kan kun overleve i særlige eller uberørte naturtyper. De trives dårligt i den danske natur, og mange er derfor allerede uddøde eller tæt på at uddø. Det siger biolog Michael Stoltze fra Danmarks Naturfredningsforening. Hedepletvingen er ikke bare i risiko for at dø ud i Danmark - det samme er den i en række andre EU-lande. For at hjælpe hedepletvingen og alle andre truede dyr og planter har EU lagt en plan, der med et fint ord skal standse tilbagegangen i biologiske mangfoldighed. Eller sagt på almindeligt dansk. Det skal være slut med at dyr og planter dør ud indenfor EU-landene. Midlet til at bevare naturens mangfoldighed er et netværk af beskyttede naturområder i Europa - dette netværk kaldes for Natura 2000-programmet. Når Tolshave Mose nordvest for Frederikshavn og Napstjert Enge ved Jerup er udpeget til Natura 2000-områder skyldes det, at her flyver nogle af de sidste danske hedepletvinger hvert år i juni. Her kan den nemlig finde naturlige ugødede enge omgivet af næringsfattige områder. Skrappe restriktioner Natura 2000-områderne omfatter to forskellige naturområder, der allerede beskyttes i EU-systemet. Nemlig gennem EUs habitatdirektiv og EUs fuglebeskyttelsesdirektiv. Det er kun de færreste, der i dag har hørt om Natura 2000-områderne eller EU-habitatområder/fuglebeskyttelsesområder. Men bag de bureaukratiske begreber gemmer der sig et regelsæt, der får stor betydning. Hele 8,3 pct. af det danske landareal er lagt til Natura 2000-område, og det er endda betydeligt under EU-gennemsnittet. I de gamle EU-lande - altså uden de nye østeuropæiske lande, der kom med i fjor - dækker Natura 2000-områderne set under et hele 15 pct. af landarealet. Natura 2000 vil imidlertid ikke kun få stor betydning for beskyttelsen af truede dyr og planter i Europa. Det vil i sagens natur også få stor betydning for de private lodsejere, der ejer de områder, der er udpeget til beskyttet natur gennem Natura 2000-programmet. Der er nemlig skrappe restriktioner på vej for den fremtidige brug af Natura 2000-områderne. - Alle de danske amter er i øjeblikket i færd med at kortlægge de enkelte områder, der er omfattet af Natura 2000 i Danmark. Derefter vil staten udarbejde en bindende beskyttelsesplan for hvert eneste Natura 2000-område. Det skal ske inden år 2009. Det oplyser Lars Rudfeldt, fuldmægtig i Hav-og Habitatkontoret i Skov-og Naturstyrelsen. Hvis et Natura 2000-område ikke beskyttes godt nok, kan den danske stats indklages til EU, og det er en alvorlig sag. Flere andre EU-lande har allerede fået domme for ikke at leve op til kravene. For at sikre at det ikke sker for Danmark, har det danske Naturklagenævn allerede nu skærpet kravene til beskyttelsen af Natura 2000-områderne, og når de bindende beskyttelsesplaner er klar i år 2009, vil staten stå for den overordnede overvågning af om beskyttelsen er god nok. Tilskud og kompensation I alle de udpegede Natura 2000-områder er den danske stat forpligtiget overfor EU til at sikre en god bevaringsstatus. Og som noget nyt i forhold til de hidtil kendte naturfredede områder, er staten forpligtiget til at gribe ind overfor lovlige aktiviteter, der finder sted uden for det beskyttede Natura 2000-område. - Hvis en landmand eksempelvis har en lovlig gylletank eller en stald med mange husdyr, og der herfra kommer et så stort nedfald af kvælstof, at det kan true en nærligende højmose eller hede, der er udpeget til Natura 2000-område, vil myndighederne have ret til at stille krav, der kan nedbringe forureningen, forklarer Lars Rudfeldt. Det kan give nye konflikter mellem naturinteresser og landbrug. Hos myndighederne foretrækker man dog at bruge gulerødder fremfor pisk. - Når kravene til bedre naturbeskyttelse i Natura 2000-områderne skal gennemføres, vil man først prøve at få en frivillig aftale med den enkelte lodsejer, så lodsejeren mod økonomisk kompensation kan drive sin jord på en naturvenlig måde, som tilgodeser kravene i Natura 2000-bestemmelserne - det kan eksempelvis være tilskud til græsning, fortæller Lars Rudfeldt. - Hvis en frivillig aftale ikke kan komme i stand, og det bliver nødvendigt at pålægge en lodsejer restriktioner, der fører til et økonomisk tab for lodsejeren, vil den pågældende lodsejer være berettiget til en erstatning sådan som man kender det fra naturfredningssager, fortsætter han. De offentlige tilskud til miljøvenligt landbrug vil i fremtiden blive målrettet til Natura 2000-områderne. Alligevel vil det blive dyrt for statskassen, når Natura 2000-områderne i fremtiden skal drives så naturvenligt som muligt. Den præcise ekstra-regning kendes endnu ikke, men en analyse fra konsulentvirksomheden Rambøll skønner, at ekstra-omkostningerne over en periode på ti år vil løbe op i over to milliarder kroner svarende til godt 200 millioner kroner årligt. Forunderlig levevis Mens embedsmændene hos amter og stat forbereder de kommende planer for Natura 2000-områderne, er den nye generation af Hedepletvinger snart klar til at komme ud af deres pupper og flyve ved deres sidste nordjyske levesteder. Hvis den fremtidige naturbeskyttelse går som planlagt i EU-drejebogen, vil Natura 2000 have sikret den sjældne sommerfugl mod uddøen. Og det samme vil være tilfældet for en lang række andre truede dyr og planter i Europa. Det er nemlig ikke kun hos sommerfugle, at nogle arter er generalister og kan leve i næsten alle menneskepåvirkede naturtyper, mens andre arter er specialister og kræver rigtig natur for at kunne overleve. Sådan er det hos de fleste dyre-og plantegrupper. Herhjemme er de fleste truede dyr og planter tilknyttet heder og overdrev - det som biologerne kalder for lysåbne naturtyper på næringsfattige jorde. Hos fuglene er eksempelvis den sjældne markpiber, der tidligere var en ret almindelig ynglefugl i klithederne omkring Skagen, nu ved at dø ud som dansk ynglefugl. Der vil naturligvis stadig være mange fugle herhjemme, selv om markpiberen forsvinder. Men den biologiske mangfoldighed vil være fattigere, og det er en skam, påpeger Michael Stoltze, for de sjældne dyr og planter med en specialiseret levevis repræsenterer ofte en helt forunderlig levevis. Når de forsvinder, forsvinder også noget af eventyret i naturen. Hos den Sortplettede Blåfugl, der i dag er forsvundet fra Nordjylland, men stadig findes et enkelt sted på Møn, er levevisen lige så forunderlig, som sommerfuglen er sjælden. Den findes kun på næringsfattige områder, hvor der er varme, bare pletter uden vegetation. Der skal desuden være en sjælden varmekrævende myreart til stede plus godt med timian. Den Sortplettede Blåfugl lægger nemlig kun æg på timianplanter. Når ægget klækkes, æder larven langsomt af timianplanten, men for at kunne blive til en stor voksen sommerfugl, er larven afhængig af, at den bliver fundet af den sjældne myre. Larven lader sig derfor i de sene eftermiddagstimer på en solrig dag i august dumpe ned på jorden. Her ligger den og udsender kemiske stoffer, der lokker myrer til. Men det er kun én myreart, der dur. Og da denne myre er mest aktiv om eftermiddagen, er tidspunktet for hvornår larven lader sig falde ned på jorden ganske velvalgt. Når en myre af den rigtige art finder sommerfuglelarven og rører ved den fede larve, kvitterer larven straks med at producere en lille honningdråbe, der er det rene guf for myren, fortæller Michael Stoltze. Myren løber nu fluks tilbage og tilkalder andre myrer. Få minutter senere kan en hel flok myrer være samlet for at nyde larvens søde safter. Larven kommer derfor hurtigt til at dufte af myrerede, efterhånden som de mange myrer har travlt med at malke den for sekreter. Når duftskiftet er sket, indtager sommerfuglelarven pludselig en stilling som om den selv var en myrelarve. Det narrer myrerne, så de glade bærer sommerfuglelarven med hjem til myretuen. Det skulle de aldrig have gjort. Nede i myrereden nyder myrerne de søde sekreter, som sommerfuglelarven udskiller, hver gang myrerne trykker på den. Men idyllen varer ikke ved. Sommerfuglelarven forvandler sig nu til et glubsk rovdyr, der begynder at æde myrelarverne, og i løbet af de næste ti måneder æder sommerfuglelarven alle de myrelaver, der er i myretuen, mens den selv bliver federe og federe. En dag i juni lader den store sommerfuglelarve sig forpuppe. Efter et par uger som puppe er det tid til forvandling. Gennem puppen udskiller den et sukkerstof, som de voksne myrer slikke i sig, så puppen revner og den kan kravle ud af myrereden som en fuld færdig sommerfugl. Med en så kompliceret biologi og sarte krav til levestedet, er det meget, der kan gå galt. Hvis eksempelvis myrerne bærer to sommerfuglelarver ned i den samme myretue, vil der ikke være myrelarver nok, og de to sommerfuglelarver vil dø af sult. Den Sortplettede Blåfugl har derfor svært ved at overleve i et moderne kulturlandskab, hvor dens levesteder er blevet få og små. Overalt i EU-landene er den sortplettede blåfugl da også i rivende tilbagegang og nær ved at dø ud. - Nogle kan måske mene, at det ikke betyder så meget, at nogle sjældne dyr og planter forsvinder. Men gennem Natura 2000-samarbejdet i EU har Danmark skrevet under på, at vi vil beskytte naturens rigdom af forskellige arter - også dem, der er sarte og stiller store krav til naturen. For at leve op til EUs krav er der ingen tvivl om, at vi også i Danmark vil se, at naturbeskyttelsesarbejdet bliver opprioriteret i de kommende år, understreger Michael Stoltze.