EMNER

EU en del af Danmark

Udenrigsministrene mødtes søndag aften i Luxembourg for at se, om de kunne forberede vejen

hen mod en ny traktat, der skal forhandles om ved de europæiske stats- og regeringschefers halvårlige topmøde torsdag og fredag i Bruxelles. Det er især Polen og tvillingeparret præsident Lech Kaczynski og premierminister Jaroslaw Kaczynski, der volder problemer. De ønsker at stemmevægtene i ministerrådet i højere grad tilgodeser Polen. Dem om det. Som det er i dag, har de små lande som Danmark stor indflydelse i forhold til deres befolkningers størrelse. Og det bliver også bevaret i fremtiden. Jeg håber, at vi får så meget som muligt med fra den traktat, som befolkningen sagde nej til i Holland og Frankrig. Men alene det faktum at de stemte nej, betyder selvfølgelig, at det ikke bliver den samme traktat som 18 lande allerede har ratificeret, men en model light. Jeg er faktisk tilhænger af folkeafstemninger. Det skyldes, at jeg synes, at det er vigtigt vi drøfter EU, og det her kunne være en passende lejlighed. Men nu må vi se, hvad regeringslederne når frem til og så tage stilling til det. Vi må bare ikke være bange for at spørge folk, hvis det er det, der skal til. Hvis bare ja-folket trumler den ene suverænitetsafgivelse efter den anden igennem, risikerer vi at miste befolkningens tillid undervejs. Det er, som om politikere i Danmark går mere eller mindre i sort, når snakken falder på EU. Hver gang et vigtigt europæisk emne popper op og bliver genstand for en drøftelse i medlemslandene får spindoktorerne rigtigt travlt. Hvad siger folk til dette og hint? Jeg tror ofte deres råd er, at sige så lidt som muligt, idet EU aldrig er blevet en folkesag i Danmark. Det er et forkert råd, for så bliver det aldrig anderledes. Vi skal drøfte EU på linie med lokal-, regional- og landspolitik, så vi kan reducere noget af den angst og utryghed, der desværre fortsat er hos mange borgere i forhold til det europæiske. Hvis vi drøftede EU mere, ville vi også komme mange af de forkerte fordomme og myter om EU til livs. Jeg er ikke bange for at drøfte EU. Faktisk har jeg oplevet, at folk godt kan lide at diskutere emnet. Mange føler, at det kommer lidt tættere på og bliver mere nærværende. Men hvis vi kun vil drøfte det ved diverse lejligheder som folkeafstemninger, valg til Europa-Parlamentet og når der er dårlige historier, så gambler vi på en måde med EU, og det er sagen alt for vigtig til.