EU er enig om aftale for syge banker

Rammerne for fælles afviklingsmekanisme for syge banker er på plads i Bruxelles. Sidste godkendelse mangler.

Forhandlere fra EU-Parlamentet og det græske EU-formandskab er torsdag enedes om rammerne for sidste del af en kommende bankunion - den såkaldte fælles afviklingsmekanisme.

Den foreløbige aftale skal nu godkendes af medlemslandene og i det samlede parlament.

EU-kommissær for det indre marked og finansiel service, Michel Barnier, skriver i en første twitter-kommentar til aftalen:

- Gennembrud om afviklingsmekanismen. Historisk dag og nat. Stort skridt mod at bryde forbindelsen mellem banker og statskasser.

- De politiske aftaler om bankunionen er nu fuldendt. På rekordtid. Afgørende for eurozonens finansielle stabilitet på langt sigt. Aftalen vil sikre troværdigt og effektivt system, skriver han på Twitter.

Parlamentets forhandlere præsenterer deres syn på aftalen på et pressemøde i Europaparlamentet torsdag formiddag efter 16 timer lange forhandlinger natten over.

Parlamentets chefforhandler, Elisa Ferreira, siger, at hun er godt tilfreds.

Europaparlamentariker Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU beskriver i en pressemeddelelse et par af de sidste elementer, der er faldet på plads.

Det drejer sig blandt andet om, at den 55 milliarder euro store fælles afviklingsfond, som skal betale for at lukke syge banker, skal indfases over otte år i stedet for de 10 år, EU-Kommissionen oprindeligt lagde op til.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst