EU er ikke ved at gå i stå

NORDJYSKE interesserer sig 17.5. for, om EU er ved at gå i stå op til de mange afstemninger om Forfatningstraktaten, som flere lande nu skal til, bl.a. i Frankrig, Holland og Danmark.

Samarbejdet er selvfølgelig ikke gået i stå på grund af Forfatningstraktaten. EU's Ministerråd mødes hyppigt, og vi ministre har hver især politiske spørgsmål på dagsordenen. Fra dansk side har vi blandt andet foreslået at fordoble forskningsbevillingerne i EU. Det bliver også støttet af Kommissionen, som jo er dem, der fremlægger EU's budgetforslag. Den idé bliver en af den kommende tids meget vigtige spørgsmål. Når vi foreslår styrket forskning i EU, er det jo ikke af hensyn til forskerne. Vi ved faktisk, at en stor del af væksten i det sidste kvarte århundrede er kommet som følge af forskning og innovation samt ny it-teknologi. Derfor satser vi på forskning og innovation, så vi kan virkeliggøre visionen om, at Danmark og EU fortsat skal være et af de rigeste områder i verden. Ideen er, at vi skal investere langt flere penge i at få forskernes gode ideer forvandlet til produkter og serviceydelser. Med et højt vidensindhold kan man også få mere for varen. Og det giver nye arbejdspladser. Vi skal særligt sikre, at de små og mellemstore virksomheder kommer med påvognen. Fælles i EU er jo, at vi har mange af den type virksomheder, og dem skal vi give de bedste muligheder for at få ny viden, som kan bruges. Og vi skal sikre at flere får mod på selv at gå i gang. Vi har fra dansk side desuden i et par år talt for, at der bliver oprettet et Europæisk Forskningsråd, som kan støtte opbygningen af forskningscentre i verdensklasse. Det støtter Kommissionen nu også. Herhjemme har vi vist, at det er en god idé, for med vores danske udgave af rådet - Grundforskningsfonden - er der uddelt penge til større forskningssatsninger, der placerer os på landkortet. EU er også politik i dagligdagen. Og dermed er det beslutninger, der, på både kort og langt sigt, påvirker alle danskeres dagligdag. EU har hidtil været i stand til at løse en række af de opgaver, som landene hver for sig ikke kunne løse nær så godt, som vi kan i fællesskab. Men EU har det problem, at de nuværende regler trænger til et serviceeftersyn, fordi vi nu er 25 medlemslande, der står over for den voldsomt stigende konkurrence, der følger af globaliseringen. Globaliseringen påvirker alle regioner, se bare Danish Crown-lukningen i Nørresundby og Hjørring eller Flextronics i Pandrup. Landene har derfor været enige om, at de mange store opgaver ikke løser sig med de eksisterende traktater. De forskellige EF- og EU-traktater er blevet skrevet sammen og reglerne frisket op, så det er nemmere at træffe beslutninger. Alt sammen samlet i den ny forfatningstraktat, som vi skal tage stilling tili september. Forfatningstraktaten er ikke noget, VK-regeringen har fundet på, nej, det er faktisk noget, alle Europas regeringer er enige om, uanset partifarven. Spørgsmålet om, hvad vi skal leve af i fremtiden, handler derfor, meget mere end mange tror, om Forfatningstraktaten, der vil være morgendagens praktiskeramme, som der skal skabes resultater indenfor. Udfordringen er kontant, nemlig at job flytter til udlandet og nye kun opstår, hvis vi er bedre end de andre. Vi ligger skidt, hvis ikke vi har et robust EU med både beslutningskraft og -evne, så også derfor har vi brug for de nye rammer, som ligger i Forfatningstraktaten.