EU: Fælles mål for vedvarende energi

gennembrud i miljøforhandlinger - men teksten er tvetydig og kan skabe ny splid om atomkraft

EU-topmødet har sendt et meget klart signal til de internationale klimaforhandlinger. Men der udestår stadig et stort arbejde, siger Connie Hedegaard. Foto: Keld Navntoft/Scanpix
Forurening 10. marts 2007 05:00

BRUXELLES: “En stor dansk sejr”. “Et gennembrud i EU’s energi- og klimapolitik”. “Et stort øjeblik i Europas historie”. Sådan var reaktionen fra henholdsvis den danske statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), Tysklands forbundskansler Angela Merkel, og den franske præsident Jacques Chirac, efter at stats- og regeringslederne fra de 27 EU-lande fredag nåede til enighed om EU’s nye grønne plan, der skal forhindre global opvarmning og sikre den europæiske energiforsyning. Efter hårde forhandlinger står det fast, at EU har forpligtende mål for reduktionen af CO2-udslip og forpligtende mål for det store stridspunkt: bindende mål for andelen af vedvarende energi. Men bag de store ord fra de europæiske statsmænd- og kvinder gemmer der sig løse ender. For selvom der nu er enighed om de overordnede målsætninger, mangler stadig det, der ser ud til at blive det største slagsmål. Nemlig spørgsmålet om hvor meget hvert enkelt land skal bidrage med. Tvetydigt Det spørgsmål blev ikke ligefrem nemmere at besvare, da en række skeptiske lande fik sneget nogle særdeles tvetydige formuleringer ind i teksten i sidste øjeblik. Den største tvivl samler sig om den i nogle lande elskede, men i andre forkætrede atomkraft. EU’s atomkraftlande med Frankrig i spidsen fik indføjet en lovprisning i teksten, så EU nu anerkender, at atomkraft kan bruges i kampen for forsyningssikkerhed og til at begrænse forureningen af atmosfæren med CO2. En enkelt parentes i teksten sætter spørgsmålstegn ved, om lande, der har satset på atomkraft, behøver at udbygge deres vedvarende energi. Og netop den pointe greb Chirac fat i på sit pressemøde. “Næsten alle” franske forslag var kommet med i konklusionerne, sagde han. - Vedvarende energi er kun et delvist svar på vore energispørgsmål. Vi vil foretage væsentlige investeringer i lav-karbon-teknologi, sagde Chirac med henvisning til atomkraft. Anders Fogh Rasmussen afviste derimod, at der kan blive tale om a-kraftrabat, når landene skal fordele de vedvarende energimål mellem sig. - Det, der står i teksten om atomkraft, er en faktuel beskrivelse, som vi godt kan leve med. Det afgørende er, at atomkraft ikke bliver opfattet eller anerkendt som vedvarende energi, sagde han. Midt imellem står Angela Merkel, der hverken ville svare ja eller nej, da hun blev spurgt, om atomkraften kan give rabat. - Det enkelte lands energimix og potentiale vil indgå, herunder kernekraft, vindenergi, og om der er offshore muligheder eller mulighed for biomasse. Alle kan beskrive deres specielle situation, også henvise til atomkraft, og på den baggrund vil kommissionen fordele byrderne. Det bliver kompliceret, men det kan løses, sagde Merkel. Den nye plan betyder, at 20 procent af EU’s energiforsyning i 2020 skal komme fra vedvarende energi. Desuden skal alle lande i 2020 blande 10 procent biobrændstof i benzin til biler. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...