Overenskomster

EU fem procent fra at være en forbundsstat

FORFATNING:Venstres fem medlemmer i EU-parlamentet har søndag 19.10. bedrevet en stor kronik, som er en lang forsvarstale for den kommende EU-forfatning. Grundlæggende er kronikken fyldt med et utal af fordrejninger og halve analyser, som ikke beskriver sandheden om EU's kommende forfatning. For det første er EU-forfatningen ikke demokratisk. I denne forfatning er man begyndt at operere med fælleseuropæiske partier, som gør, at hvis dit parti ikke er et af de etablerede, har det ikke de samme økonomiske rettigheder, som de etablerede partier. Partierne skal have tilslutning i en fjerdedel af medlemslandene, hvis det skal have økonomisk støtte af EU, hvis partiet er valgt til EU-parlamentet. Med andre ord har man indført flertalsbeskyttelse. I et demokrati burde der være mindretalsbeskyttelse. Landene er ikke ligevægtige i den nye EU-forfatning. I ministerrådet vil man operere med et dobbelt flertal, som vil tilgodese de store lande. Hvis man skal have et lovforslag igennem, skal et flertal af landene stå bag forslaget (dvs. 13 lande i det udvidede EU). Det dobbelte kommer ind derefter, da 60 pct. af befolkningerne også skal stå bag forslaget. Denne afstemningsprocedure gør, at der først vil blive skelet til de store lande grundet deres befolkningstal. Herefter kan det være, at vi får flyttet et par kommaer, hvis de mangler et land til at agere stemmekvæg. I et samarbejde mellem stater som er uafhængige, burde man have sammevægt; nemlig ét land, én stemme. I spørgsmålet om lovforslag er der et yderligere udemokratisk monster, da EU-kommissionen stadig har eneret på at stille lovforslag. Selvsamme EU-kommission er ikke valgt af befolkninger og står ikke til ansvar for samme. Dvs. at hvis vi som befolkning finder lovene forkerte, er det bare ærgerligt. EU-kommissionen er uden for folkelig kontrol. Angående kompetencefordelingen, som Venstre-folkene beskriver i farverige termer, er der et andet demokratisk kollaps. Dette kollaps har øgenavnet "Gummiparagraffen 221". Den gør, at EU-kommissionen til stadighed kan inddrage nye områder til EU-områder, hvis de ønsker dette. "Gummiparagraffen 221" eksisterer stadig i forfatningsforslaget. Denne blankocheckmetode skal stoppes, hvis EU skal eksistere som et demokratisk samarbejde. For det andet bliver reglerne for, hvorledes en lov bliver til ikke mere gennemskuelig, som venstrefolkene i EU-parlamentet hævder. I Folketinget f.eks. er der en metode, nemlig 1., derefter 2. og derefter 3. behandling, og så kan loven godkendes. I EU vil man have seks forskelligemetoder. Derfor vil jeg spørge Venstre-folkene, om de ikke vil forklare/skrive, hvordan love bliver til i EU efter forfatningen på områder som fiskeri, miljø og transport. Jeg kan godt forklare, hvordan det er i Folketinget. Spørgsmålet er så, om Venstre-folkene kan, når det drejer sig om EU. For det tredje hævder Venstre-folkene hårdnakket, at EU aldrig bliver en forbundsstat. Her vil jeg blot referere til den yderst fornuftige socialdemokrat Torben Lund, der klart siger det: EU er fem procent fra at være en føderal forbundsstat. Yderligere kommentarer er unødvendige.