EMNER

EU-forfatning udvider danske forbehold

BRUXELLES:De danske EU-forbehold vil gribe voldsomt om sig, hvis forslaget til en EU-forfatning fra det særlige forfatningskonvent i Bruxelles ender bliver vedtaget af EU-landene. Konventets ledelse foreslog tirsdag en række gundlæggende reformer af EU's beslutningsgange, som vil sende Danmark ud af EU-samarbejdet på flere vigtige områder. - Tendensen er klar, og ambitionen er klar. De områder, der er omfattet af de danske forbehold, vil vokse, siger dansk kilde tæt på forhandlingerne om EU-forfatningen. Danmark bliver først og fremmest ramt på EU's politisamarbejde og det strafferetlige samarbejde, som Danmark i dag deltager i. EU-Konventets ledelse, præsidiet, foreslog tirsdag, at medlemslandene i fremtiden skal træffe beslutninger på disse områder ved hjælp af flertalsafstemninger. Ifølge en talsmand for Konventets formand, den tidligere franske præsident Valéry Giscard d'Estaing, anbefaler Konventets ledelse, at EU overgår til flertalsafstemninger på "næsten 100 procent" af samarbejdet på justitsområdet. Hvis det sker, glider hele det strafferetlige samarbejde automatisk ind under Danmarks forbehold på retsområdet, og Danmark vil stå udenfor. Og Konventets forslag har et solidt flertal bag sig i EU-kredsen, påpeger en EU-diplomat. - 24 lande ønsker altså et stærkere samarbejde på dette område, siger diplomaten med henvisning til de øvrige 14 EU-lande samt EU's 10 ansøgerlande. - Det viser, at selv konservative lande som Storbritannien og Sverige er villige til at gå over til flertalsafgørelser, siger kilden. EU-landenes strafferetlige samarbejde retter sig især mod bekæmpelsen af terrorisme og anden alvorlig grænseoverskridende kriminalitet, og samarbejdet er intensiveret kraftigt efter terrorangrebene mod USA den 11. september 2001. Statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) repræsentant i Konventet, tidligere udenrigsminister og EU-kommissær Henning Christophersen har tidligere advaret om, at den reform af EU-samarbejdet, som Konventet vil gennemføre med den nye forfatning, vil få forbeholdene "til at vokse organisk", og væksten vil også gælde forbeholdene over for euroen og på forsvarsområdet. Konventets ledelse lægger op til, at de 12 lande, der deltager i euroen, skal kunne justere og forvalte spillereglerne for deres økonomiske politik på egen hånd uden først at spørge Danmark, Sverige og Storbritannien, som står uden for euroen. De 10 ansøgerlande, der bliver optaget i EU den 1. maj 2004, deltager heller ikke i euroen. Dermed lader Konventet i praksis de 12 lande i den såkaldte eurogruppe smække døren helt i for landene uden for euroen. Udelandene er i dag med til at fastlægge og administrere reglerne for EU-landenes økonomiske politik i den såkaldte stabilitetspagt. Ifølge Henning Christophersen kommer det ikke som nogen overraskelse, at EU-forfatningen får store konsekvenser for forbeholdene. - Det lå klart fra starten af Konventet, da vi skulle lave en enhedstraktat, siger Henning Christophersen til Ritzau. - Der er en meget stor del af politisamarbejdet og det strafferetlige samarbejde, som kommer ind under forbeholdet, siger han. Danmark deltager heller ikke i EU's forsvarssamarbejde, som Konventet også foreslår en styrkelse af. EU er i færd med at etablere en militær udrykningsstyrke på op til 60.000 mand, der skal kunne indsættes i fredsmissioner over hele verden. Styrken er stadig i sin vorden, men Konventet foreslår blandt andet, at det militære samarbejde styrkes på den måde, at lande, der ønsker et endnu tættere samarbejde end EU som helhed, skal have adgang til at gå sammen og danne en spydspids inden for EU-kredsen. Danmark vil ikke kun blive udelukket fra ny EU-lovgivning. Det kan også blive et problem at få lov at deltage i EU-initiativer, som Danmark allerede har været med til at vedtage på det strafferetlige område. - Hvad det betyder for det, der er lavet, det ved jeg ikke, siger Henning Christophersen. Forfatningsforslaget fra Konventets ledelse skal forhandles af EU-landene, før forfatningen kan træde i kraft, men i det store hele vil forslaget næppe blive ændret meget, vurderer diplomaten. I Konventet sidder nemlig allerede ministre fra Frankrig, Tyskland, Storbritannien og Belgien, og hvis de kan sige god for forfatningsteksten nu, vil de også støtte den senere, lyder argumentet. - Det overordnede billede er ikke forkert, siger diplomaten om forfatningsforslaget. Det var tirsdag aften ikke muligt at få en kommentar fra Statsministeriet. /ritzau/ (forts.)