EU frigiver slankepille

Om få måneder bliver det muligt at købe slankemidlet Alli i håndkøb, efter EU-Kommissionen i sidste uge gav grønt lys til, at midlet må sælges uden recept. Slankemidlet kan i dag fås på recept, og godkendelsen til at gøre det receptfrit har været ventet, da det europæiske medicinagentur allerede i oktober anbefalede at frigive det. Slankepillen har siden 2007 kunnet købes uden recept i USA, og den virker ved at reducere mængden af fedt, som kroppen optager fra maden, skriver Reuters.