EU giver 1,5 milliarder kroner til Irak

LUXEMBOURG:EU's udenrigsministre gav mandag deres støtte til et forslag fra EU-Kommissionen om at give 200 millioner euro, knap 1,5 millarder kroner, i genopbygningsbistand til Irak. Udenrigsministrene vedtog bistanden på et møde i Luxembourg, og beløbet vil være EU's bidrag til en særlig donorkonference for Irak i Madrid 23. og 24. oktober. Beløbet er beskedent, men udenrigsminister Per Stig Møller (K) håber, at en snarlig resolution om Irak fra FN's Sikkerhedsråd kan få flere lande til spytte i kassen. - Mange afventer, hvad der sker med FN's sikkerhedsrådsresolution. Det er jo helt givet, at det spiller en meget stor rolle, sagde Per Stig Møller under en pause i ministrenes møde. EU's ulyst til at betale til genopbygningen af Irak afspejler, at EU-landene er dybt splittede i deres syn på det amerikanskledede felttog mod Saddam Hussein. Især Tyskland og Frankrig var modstandere af krigen, og de afviser at give store støttebeløb til Irak, så længe USA er uvillig til at give FN en hovedrolle i genopbygningen af landet. Storbritanniens udenrigsminister, Jack Straw, sagde i Luxembourg, at han venter, at alle medlemmer af FN's Sikkerhedsråd, på nær Syrien, kan støtte et nyt forslag til en FN-resolution om Irak. Tyskland og Frankrig har stillet som krav til en sådan resolution, at den skal give FN en "vital" rolle i genopbygningen af Irak, og USA har hidtil afvist at gå så langt, som franskmændene og tyskerne forlanger. Efter mandagens drøftelser tvivlede Per Stig Møller dog på, om Tyskland og Frankrig var parat til at støtte mandagens nye forslag til FN-resolution. - Debatten gav mig en lille smule tvivl om, hvorvidt de fire var enige, sagde Per Stig Møller med henvisning til de fire europæiske medlemmer af FN's Sikkerhedsråd. Ifølge udenrigsministeren er det afgørende, at FN's generalsekretær, Kofi Annan, kan støtte indholdet i den nye resolution. Annan var kritisk, da USA for nylig fremlagde et forslag til en resolution, som Frankrig og Tyskland afviste som utilstrækkelig, fordi forslaget ikke gav tilstrækkelig indflydelse til FN. - Det, der er vigtigt, er, at FN føler, at det har fået en rolle i processen, som gør det værd at være der og giver FN tro på, at det kan lade sig gøre. Det er kun Kofi Annan, der kan vurdere det, sagde Per Stig Møller. Oven i den fælles EU-støtte har en række medlemslande, heriblandt Danmark, lovet at give national støtte til Irak. Danmark giver 350 millioner kroner samt militær støtte, mens Storbritannien sammenlagt vil give 780 millioner euro. Holland er også engageret militært i Irak, men Per Stig Møller håber, flere lande vil melde sig som giver på konferencen i Madrid. - Jeg mener, det er vigtigt, at man viser, at det er en verdensopgave, en verdensaktion at få genopbygget Irak. Derfor mener jeg faktisk, at der skal flere spillere ind, sagde udenrigsministeren. Danmark, Storbritannien og de øvrige lande, der støttede USA aktivt under Irakkrigen, er ivrige efter at få moderate muslimske lande til at sende soldater og anden støtte til Irak. Landene bag krigen håber, at muslimsk deltagelse i indsatsen for at skabe fred i landet og dæmme op for irakernes opfattelse af, at opgøret med Saddam Hussein først og fremmest var et led i et vestligt opgør med den muslimske verden. I Europa kan modviljen mod den amerikanske invasion af Irak dog stikke så dybt, at det ikke hjælper at få engageret FN dybere i landets genopbygning. Flere europæiske lande, som udtrykkeligt advarede USA og Storbritannien mod at gå i krig, anerkender ikke uden videre, at genopbygningen af landet bliver en verdensopgave, blot fordi FN bliver involveret i fredsprocessen. Deres holdning er, at de krigsførende lande selv bør betale for genopbygningen af det, deres krigsmaskine ødelagde under krigen.

Forsiden