EU: Grønne afgifter skal forebygge klimaulykker

Nyt klimaforslag vil koste hver EU-borger 22,40 kr. om ugen i nye afgifter

EU-Kommissionen fremlagde onsdag en række omfattende energi- og klimaforslag, der skal placere EU i rollen som global indpisker under kampen mod de menneskeskabte klimaændringer. For den danske regering er forslagene vigtige forud for det store internationale klimatopmøde i København i 2009. For borgerne vil pakken udløse en række grønne afgifter svarende til 22,40 kroner om ugen for hver europæer ifølge kommissionsformand José Manuel Barroso. For gennemsnitsdanskeren bliver prisen større, men Barroso ser det samlet som en billig investering i en bedre fremtid. - Denne pakke giver Europa mulighed for at vise sig fra sin bedste side: At tackle et problem af fundamental vigtighed langt ud i fremtiden, siger han. Pakken er, hvis den bliver vedtaget, ¿en reel forpligtelse, men ingen dårlig handel¿, lyder det. - Vi har arbejdet meget hårdt for at komme frem med den rette udformning for at imødekomme Europas ambitioner på rette måde. Den øgede indsats, som er nødvendig for at gøre forslagene til virkelighed, vil være mindre end 0,5 procent af BNP i 2020. Det svarer til tre euro (dkr. 22,40) om ugen for alle, siger Barroso. Prisen kan dog blive langt højere, men afhænger i øvrigt af energipakkens videre færd i EU-Parlamentet og Ministerrådet, hvor de 27 regeringer er repræsenteret. Kommissionen spår eksempelvis blot en fem procents stigning på energiregningen frem til 2020, mens andre spådomme, specifikt for elprisen, peger på en 15 procents stigning i 2020. 30 procent vedvarende Hvad angår de konkrete krav til Danmark fik den danske regering i slutfasen strøget to procent af kommissionens oprindelige mål for vedvarende energi. Nu skal 30 procent af den danske energiforsyning i 2020 komme fra vedvarende kilder. For øjeblikket er cirka 17 procent af den danske energi vedvarende. Dermed kommer der flere vindmøller, men også satsning på biogas og andre alternativer, siger eksperter. Der bliver færre biler. Når det gælder CO2-udslip fra vejtransport, landbrug, bygninger og skrald, skal der nemlig skæres 20 procent i 2020 i Danmark målt i forhold til basisåret 2005. Danmark skal sammen med Luxembourg og Irland bære den største byrde, mens fattige lande som Bulgarien og Rumænien må øge udslippet med 20 procent. Fra dansk erhvervsliv får pakken en lidt blandet modtagelse. Der er en generel frygt for tab af konkurrenceevne med deraf følgende ledighed og vækstnedgang. Omvendt finder flere grønne organisationer ikke pakken vidtrækkende nok, hvis klimaødelæggelserne skal bremses. EU¿s topledere besluttede i marts 2007, at det samlede CO2-udslip i 2020 skal være 20 procent under niveauet i 1990. Samtidig skal andelen af vedvarende energi i det samlede forbrug udgøre 20 procent. /ritzau/