EMNER

EU har brug for genoplivningshjælp

Angsten for et totalt sammenbrud er det eneste, der driver unionen fremad, mener iagtagere

KØBENHAVN:EU's krisemøde begyndte badet i smil og blitzlys, men forvandlede sig hurtigt til et dystert sindbillede på unionens flossede tilstand. Ud på aftenen torsdag var EU's ledere stadig ikke enige om de præcise rammer for en "tænkepause" for den havarerede forfatningstraktat - heller ikke selv om ingen i Bruxelles længere tror på traktaten i dens nuværende form. Det står dog klart, at medlemsstaternes hidtidige deadline for at vedtage traktaten vil blive flyttet ud i fremtiden. I løbet af dagen udtrykte flere af EU's statsledere desuden tvivl om mulighederne for at nå til enighed om EU's budget, der er på topmødets dagsorden i dag. Ifølge Morten Kelstrup, som er professor i international politik ved Københavns Universitet, er EU's krise dyb. Så dyb, at statslederne simpelthen bliver nødt til at samarbejde for at genoplive projektet. - Det er en opvågningsøvelse for EU. Det er ikke nogen let proces at komme videre, så det ligger tungt. På den anden side tror jeg, at angsten for, at EU ikke kan samarbejde, vil drive samarbejdet, siger han. Europaordfører Svend Auken (S) ser dystert på unionens fremtid, hvis der ikke bliver bygget bro over de aktuelle kløfter i samarbejdet. Eksempelvis mellem Frankrig og Storbritannien, hvis budgetforslag adskilles af en afgrund. - Europa bryder ikke sammen, men det kan få en mere eller mindre passiv rolle. Se NATO, som stadig eksisterer, men ikke har den samme betydning som tidligere – det er den samme risiko, som lurer i Europa, siger han. Et af de store spørgsmål er, i hvor høj grad statslederne kobler EU's krisen sammen med udvidelse. Ifølge Morten Kelstrup skal de dog passe på med at stille spørgsmålstegn ved de allerede - De bør i virkeligheden koncentrere sig om skadesbegrænsning. Anders Fogh Rasmussen havde ved redaktionens slutning ikke løftet sløret for den danske folkeafstemnings skæbne. Alle iagttagere opfatter dog en dansk aflysning som et af de eneste håndfaste resultater af topmødet i Bruxelles. 1. sektion side 7