EMNER

EU holder fingrene fra internet-telemarkedet

} BRUXELLES:EU vil helst holde fingrene fra det stærkt stigende marked for internet-telefoni, men vil gribe ind, hvis det skønnes nødvendigt. Det var pointen i en fælleserklæring fredag efter et møde med repræsentanter for de 25 nationale teletilsyn. Internet-telefoni er billigt for abonnenterne og derfor i stærk vækst. Ifølge EU-kommissær Vivienne Reding kan det føre til større økonomiske fremskridt, end e-post gjorde. Men hun advarer imod "overregulering" af markedet og taler for en "blød tilgang", når det gælder EU-indgreb. /ritzau/