Fiskeripolitik

EU indfører sildesanktioner mod Færøerne

Kampen mod de færøske sildefiskeres overfiskeri skærpes

Fødevareminister Mette Gjerskov (S) har kæmpet for at holde balancen mellem hensynet til rigsfællesskabet og hensynet til fiskebestandene og har ikke kunnet støtte EUs krav om sanktioner mod Færøernes enegang. Arkivfoto

Fødevareminister Mette Gjerskov (S) har kæmpet for at holde balancen mellem hensynet til rigsfællesskabet og hensynet til fiskebestandene og har ikke kunnet støtte EUs krav om sanktioner mod Færøernes enegang. Arkivfoto

BBRUXELLES:EU har vedtaget sanktioner mod Færøerne i sildestriden, skriver fødevareminister Mette Gjerskov (S) på Twitter.

Det er endnu uklart, hvad sanktionerne går ud på, men der har været lagt op til, at EU nægter de færøske fiskere adgang til havnene i EU samt indfører et egentligt importforbud mod færøske sild.

Det er ventet, at sanktionerne træder i kraft i løbet af de første uger af august.

Beslutningen blev truffet på et møde torsdag formiddag i EU’s komité for fiskeri og akvakultur.

Lang strid

Afgørelsen er den foreløbige kulmination på en lang strid mellem Færøerne og til dels også Island på den ene side og primært EU og Norge på den anden side.

Parterne fastsætter sammen med Rusland fordelingen af kvoter for fiskeri i Atlanterhavet gennem en lang række årlige møder.

Men færingerne har valgt at hæve sine kvoter på både sild og makrel i modstrid med aftalerne, mens også Island har valgt at hæve sine kvoter for makrel.

Ingen kompromisvilje

De to lande argumenterer med, at fiskene i Atlanterhavet har flyttet sig tættere på de to landes grundsokkel, hvorfor de skal have lov til at fiske mere.

EU, Norge og Rusland ønsker derimod at fastholde de oprindeligt aftalte kvoter, og trods en del møder, er det ikke lykkedes at finde et kompromis, hvilket altså har fået EU til at indføre sanktioner overfor Færøerne.

Makrelstriden er fortsat ikke løst./ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst