EMNER

EU-inflation

grafik

grafik

København: Inflationen i Danmark er med 3,3 procent rekordhøj, men ligger stadig lavere end i Euro-landene. I hele EU er inflationen 3,8 procent - og det er også rekord. Inflationen i EU fortsætter himmelflugten. I marts var inflationen i EU 3,8 procent, hvilket er en stigning fra 3,5 procent måneden før. Inflationen i EU ligger dermed fortsat på det højeste niveau, siden opgørelsen af det EU-harmoniserede forbrugerindeks blev påbegyndt i 1997. Det er først og fremmest de stigende fødevare-, benzin- samt uddannelsespriser i EU, der hæver inflationen. For de lande, der har euroen som fælles mønt, var inflationen i marts 3,6 procent, hvilket er en stigning fra 3,3 procent måneden før. Danmark, der jo står uden for euroen, fastholdt i marts inflationen på 3,3 procent, hvilket er det hidtil højeste niveau i indeksets historie. Inflationen i marts var fortsat højest i Letland, hvilket stadig kan tilskrives kraftig stigende priser på fødevarer, alkoholiske drikke og huslejer, oplyser Danmarks Statistik./ritzau/