EU-kandidat: Teknik med CO2-lagring bør ikke afvises

Venstres spidskandidat til Europa-Parlamentsvalget, Jens Rohde, lod under et besøg på Nordjyllandsværket Vattenfall døren stå åben for et eventuelt underjordisk CO2 lager ved Birkelse, som Vattenfall har planer om et etablere.

Jens Rohde, Venstres spidskandidat til Europa-Parlamentsvalget: Hvis det viser sig at være en økonomisk og klimamæssig forsvarlig løsning, kan lagring af CO2 i jorden være et bidrag til at mindske udslippet i atmosfæren. Arkivfoto

Jens Rohde, Venstres spidskandidat til Europa-Parlamentsvalget: Hvis det viser sig at være en økonomisk og klimamæssig forsvarlig løsning, kan lagring af CO2 i jorden være et bidrag til at mindske udslippet i atmosfæren. Arkivfoto

- Danmark og Europa skal altid være på forkant i bestræbelserne på at sikre, at en større procentdel af energiforbruget kommer fra vedvarende energi. Men vi skal passe på med at udelukke metoder, som kan hjælpe med at fjerne den CO2 fra luften, som rent faktisk produceres, sagde Jens Rohde. Derfor bør man ikke afvise teknikken med at lagre CO2 i jorden. Hvis det viser sig at være en økonomisk og klimamæssig forsvarlig løsning, kan lagring i jorden være et bidrag til at mindske udslippet i atmosfæren. - CO2-lagring i jorden er et højt prioriteret projekt i EU, pointerede Jens Rohde. Det er ganske interessant, at vi i Danmark har en virksomhed, der tør prøve kræfter med at udvikle mulighederne for at nedbringe CO2 udslippet i atmosfæren. Under besøget på Nordjyllandsværket havde Jens Rohde en god snak med medarbejderne, og spørgelysten var stor.