Udland

EU-kilde: Vi har modtaget græske forslag til reformer

Den græske regering er færdig med reformforslag til eurogruppen, som tirsdag skal tale om det.

EU har mandag modtaget en liste fra Athen med den græske regerings forslag til økonomiske reformer, som er en betingelse for en fire måneders forlængelse af den eksisterende lånepakke.

- Listen er modtaget, siger en EU-kilde til nyhedsbureauet Reuters.

De 19 eurolandes finansministre nåede fredag efter deres tredje krisemøde på halvanden uge til enighed om en skitse til en forlængelse af lån til Grækenland.

Det skete blot en uge før, at det nuværende hjælpeprogram udløber med udgangen af februar.

Der ventes et telefonmøde tirsdag i eurogruppen om det græske forslag.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.