Europæiske union

EU-lande giver grønt lys til handelsforhandlinger med USA

Lavere toldsatser bliver et af EU's mål i forhandlinger med USA om handelsregler.

EU-Kommissionens formanden, Jean-Claude Juncker, og USA's præsident, Donald Trump, der her ses ved topmødet i Washington sidste sommer, kan nu begynde forhandlinger om toldsatser og handelsregler.

EU-Kommissionens formanden, Jean-Claude Juncker, og USA's præsident, Donald Trump, der her ses ved topmødet i Washington sidste sommer, kan nu begynde forhandlinger om toldsatser og handelsregler.

BRUXELLES:EU's medlemslande har mandag givet grønt lys til, at EU-Kommissionen kan åbne forhandlinger med USA om reglerne for handel mellem USA og EU-lande.

Landene skulle tage stilling til et forslag fra kommissionen. Det modtog støtte fra alle lande undtagen Frankrig, der stemte imod, og Belgien, der undlod at stemme.

Dermed har kommissionen fået grønt lys til formelle forhandlinger.

I forslaget fra kommissionen lå, at der skal forhandles i to spor.

Det ene spor af forhandlinger skal handle om, hvordan man mindsker toldsatserne på industrivarer.

Det andet spor skal gøre det nemmere for virksomheder at demonstrere, at deres produkter lever op til kravene i EU eller USA.

Efter afstemningen kan et lettelsens suk høres fra Dansk Industri. Underdirektør Peter Thagesen forklarer, at afstemningen skal ses i lyset af EU og USA's forsøg på at undgå en handelskrig.

De to parter var på kollisionskurs men fik sat en pause for fjendtlighederne med et møde i Washington mellem EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, og USA's præsident, Donald Trump.

- Det går tilbage til dengang Juncker mødtes med Trump og blev enige om at starte nogle forhandlinger op i stedet for at køre en handelskrig mod hinanden, siger han til Ritzau.

- Der har været stor uenighed intern i EU om, hvad man vil med USA.

- Nu har en handelskommissæren fået et mandat til at starte forhandlinger.

Peter Thagesen bemærker dog, at afstemningen mandag blandt EU's medlemmer ikke var uden dramatik.

- Normalt når handelskommissæren får et mandat, er det normalt med konsensus, siger han og noterer, at EU går videre med forhandlingerne trods franske protester.

Frankrigs modstand bunder ifølge Peter Thagesen i tre mere eller mindre konkrete forhold.

Principielt ønsker Frankrig ikke at forhandle med lande, der ikke støtter op om klimaaftalen kendt som Parisaftalen.

Derudover ønsker Frankrig ikke, at EU skal forhandle med amerikanske trusler om en handelskrig i baggrunden.

Den sidste del af den franske anke handler om landbrug. USA har ønsket at forhandle regler om landbrugsvarer også. Det har EU ikke ønsket.

EU-Kommissionens mandat til at begynde forhandlingerne nævner overhovedet ikke landbrugsområdet, påpeger Peter Thagesen.

/ritzau/Reuters

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst