EU ligeglad med dit helbred

EU-kommissionen er ligeglad med dit helbred.

De løber nemlig producenternes ærinde. Det sidste nye er, at nu man må tilsætte kolestorolnedsættende stof i rugbrød. Hvorledes man vil styre, at kunderne får den rette dosis vides ikke. Ej heller om folk kan tåle medicinen. Nu er det ikke første gang, at EU viser foragt for borgernes helbred og i stedet for løber producenternes ærinde. EU-kommissionen vil jo tillade fødevarefabrikanterne at tilsætte diverse medikamenter, - var det f.eks. noget med en vitaminiseret chokoladebar? Hvis du spiser nok af dem, får du dækket dit behov af vitaminer og mineraler, og så behøver du ikke at tænke på at købe disse, og du bliver ikke forkølet. Eller spis to burgere tilsat lidt Viagra - og du er parat til at gå i byen. Det sørgelige er, at mange forbrugere tror, at det er sundt at fylde sig med chokolade eller spise uhæmmede mængder af et andet usundt produkt, bare det er tilsat en smule vitaminer, for EU har jo sagt god for det. Specielt i en tid, hvor vi har et kraftigt stigende fedmeproblem i befolkningen er det et farligt skråplan at tillade berigede fødevarer. Forbrugerne bliver vildledt til at tro, at usunde produkter pludseligt er sunde, fordi der er tilsat lidt vitaminer og det er jo ikke sandt. EU-kommissionen underkender dansk lov om tilsætningsstoffer i fødevarer og slik, og derfor bliver det nu tilladt at tilsætte vitaminer i fødevarer, læskedrikke og slik. I forvejen er der masser af tilsætningsstoffer i vores fødevare, hvilket sikkert er en af grundene til, at vi får flere og flere allergiske børn. Samtidig er alt vores mad alt for fedt og pumpet med alt muligt stads, så det er ikke så sært, at flere og flere børn bliver overvægtige med risiko for at få diabetes eller andre livstilssygdomme. Eksempelvis er Guld Korn proppet med sukker og tomme kalorier, men ingen næring, og har du nogen sinde lagt mærke til, hvor meget sukker, der er i en cola. Det er uhyggeligt. Det er vigtigt, at vi som forbrugere tager hånd om vores eget helbred og bruger vores sunde fornuft, for vi kan ikke regne med de danske regler mere, de bliver bare underkendt af EU. Hvis vi spiser sundt og varieret hver dag, behøver vi normalt ikke vitaminer og kolesterol-nedsættende medicin er normalt receptpligtigt, så derfor er det vigtigt, at vi ikke fylder os med sådanne ting, uden at det er ordineret af en læge, alt andet er at "lege" med sit eller vores børns helbred.