EU lover hjælp til lakseindustriens ofre

Optrapning må ikke føre til eksport af job fra Danmark, siger centralt placeret embedsmand

BRUXELLES/HIRTSHALS:EU-kommissionen lover nu at hjælpe de 2500 danskere, der står til at miste deres job som uskyldige ofre i den optrappede laksehandelskrig mellem EU, Norge og Færøerne. Problemet er opstået, fordi EU har planer om at lægge en straftold på norske laks, hvilket vil gøre det dyrere for blandt andre danske virksomheder at importere dem til videre forarbejdning. Det bringer tusindvis af arbejdpladser i fare, men så galt går det næppe, skønner Fritz-Harald Wenig, der er direktør i EU-Kommissionens handelsdirektorat. - Det tror jeg ikke på, men måske tager jeg fejl. Vi vil drøfte alt dette med vore danske venner og andre for at se, om der er en reel fare. Og så vil vi se, hvad vi kan gøre for at forhindre det. For det står helt klart: Disse tiltag skal ikke føre til eksport af jobs fra Danmark eller andre medlemslande, siger Fritz-Harald Wenig, der er direktør i EU-Kommissionens handelsdirektorat. Fyringerne langs den jyske vestkyst er begyndt, men Wenig fastholder over for Ritzau forslaget om en ny straftold. Planen er at pålægge norske eksportører en antidumpingtold på i gennemsnit 16 procent. Det svarer ifølge norske medier til en årlig fordyrelse på 1,3 milliarder norske kroner, hvilket vil føre til dyrere laks for Europas forbrugere. Klemt i midten er tusinder af danske, hollandske, tyske og franske arbejdere, som lever af at forarbejde norsk og færøsk laks på dens vej til det europæiske marked. Men alligevel fastholder eu-kommissionen - Vi konsulterede medlemslandene om dette to uger siden. Vi har solidt flertal. Det er ikke pænt, det nordmændene har gjort, siger han. Kommissionen har længe beskyldt Norge for at sænke eksportpriserne ulovligt med det formål at kvæle konkurrende skotske og irske laksefarme og opnå de-fakto monopol. Det afviser Oslo, og i norske medier er eu-kommissionen blevet beskyldt for at fuske med efterforskningen. Fredag truede Norges statsminister Kjell Magne Bondevik med gengældelsestold mod EU-eksport. Norge vil også slæbe unionen for Verdenshandelsorganisationen, WTO. - Jeg har ikke kunnet sove de seneste to uger på grund af den trussel. Held og lykke, siger Wenig med ironi i stemmen. Ifølge ham er det uvist, hvornår de 25 EU-kommissærer, herunder Mariann Fischer Boel, beslutter sig. Det kan ske i dagene op til 24. maj, for da ventes EU's regeringer i Ministerrådet at fjerne kommissionens hidtidige eksportbremse, som består af minimumspriser og kvoter, der kan justeres. Den ordning kan på dansk og fransk foranledning næppe fortsætte, erkender Wenig, men han hævder i samme åndedrag at have nok støtte i de 25 lande til at indføre midlertidig straftold. To ting taler dog imod straftold, rent politisk. Kommissionens mantra er at skabe økonomisk vækst og flere arbejdspladser i Europa i henhold til den såkaldte Lissabonstrategi. Det harmonerer ikke med, at man redder nogle hundrede job i irsk og skotsk opdræt ved at afskaffe flere tusinde i andre EU-lande. Foreholdt den problemstilling har kommissionsformand Jose Manuel Barroso over for Ritzau givet udtryk for, at nordmændene har forbrudt sig, og at reglerne skal overholdes uden skelen til de danske arbejdspladser. Den anden joker er de EU-folkeafstemninger, som skal holdes i netop de lande, der står til at blive ramt: Frankrig, Holland og Danmark. Paradoksalt nok kan dansk indflydelse i EU således i den kommende tid være større, end hvis landet var fuldgyldigt unionsmedlem uden de fire forbehold. /ritzau/