Udland

EU-ministre står skulder ved skulder efter belgisk angreb

EU-ministre udtrykker fælles chok over angreb i Belgien og forsøger igen at sætte fart på gamle beslutninger.

EU-landenes justitsministre fordømmer i en fælles erklæring fra torsdagens hastemøde i Bruxelles tirsdagens bombeanslag i den belgiske hovedstad og siger, at de står sammen i kampen mod terror og i fællesskab vil kæmpe for at forsvare fælles værdier.

Den fælles erklæring lægger ikke op til nye EU-initiativer. Men den understreger vigtigheden af hurtigt at få udført en række af de ting, landene allerede er enedes om tidligere.

Det gælder blandt andet registrering af flypassagerer og bedre efterretningssamarbejde.

Mødet blev indledt med et minuts stilhed. Og flere af ministrene gav allerede på vej ind til mødet udtryk for, at et af de væsentligste formål med at samles to dage efter blodbadet i Bruxelles' lufthavn og metro var selve signalværdien i at samles.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.