Brønderslev

EU-møde i Pandrup Kino

PANDRUP:Det bliver ikke film, Pandrup Kino viser mandag 25. maj klokken 19. Nej, i stedet vil det være ord om miljø, CO2-mål, EU og musik fra Anders Mikkelsen "Den nordjyske Trubadur". Årsagen til aftenens debatmøde er, at Ole Christensen (S) genopstiller til Europa-Parlamentet, og da valgkampen er i fuld gang, slår han denne aften et smut forbi Pandrup Kino. Socialdemokraterne i Brønderslev-Kredsen og LO Jammerbugt og Brønderslev er værter.