EU-moms og finansskat skal fylde pengekassen

BRUXELLES:EU-landene sættes i et svært dilemma med et nyt forslag fra EU-Kommissionen om unionens langsigtede budget. Enten skal medlemslandene forklare deres borgere og banker, at de fremover skal betale direkte EU-moms samt en skat til EU-kassen på finansielle transaktioner. Eller også skal landenes finansministre fiske flere penge op fra de slunkne statskasser for at kunne finansiere et stadigt større EU-budget, som efter en fem procent stigning runder gigantiske 1000 milliarder euro i perioden 2014-2020. Det svarer til lidt under fem kroner om dagen for hver EU-borger. - Vi har foreslået et ambitiøst budget. Men det er også et ansvarligt budget, siger EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso. Men at bedømme ud fra de første reaktioner fra regeringskontorerne rundt omkring i Europa, så skal EU-Kommissionen ikke regne med at få opbakning. Hverken til det ene eller det andet scenarie. Heller ikke fra Danmark, der som kommende EU-formandsland er udset til at spille en hovedrolle i forhandlingerne. - Det samlede udgiftsniveau i kommissionens forslag er klart for højt, siger finansminister Claus Hjort Frederiksen (V). Han er samtidig vred over, at EU-Kommissionen lægger op til et nyt rabatsystem med kontante milliardafslag i EU-betalingen for Tyskland, Storbritannien, Sverige og Holland. Men ikke til Danmark, selvom regeringen i den økonomiske 2020-plan har kalkuleret med en milliard i rabat. Hjort: Ikke rimeligt - Det er ikke rimeligt, at Danmark skal finansiere andre velhavende landes rabatter uden selv at opnå en, siger Hjort Frederiksen. Danmark og de øvrige EU-lande vil rent faktisk slippe væsentligt billigere i EU-betalingen med det nye budgetforslag. Den nye moms og en skat på finansielle transaktioner kan udfylde næsten halvdelen af budgettet i 2020 og dermed aflaste de direkte udbetalinger fra EU-landenes statskasser. Men i medlemslandene er der en traditionel uvilje mod at lade EU opkræve skatter. Det gælder ikke mindst i Storbritannien, hvor man samtidig frygter en udvandring blandt landets store banker og finansselskaber, hvis finansskatten bliver indført. - Storbritannien er modstander af nye EU-skatter, som vil indføre nye byrder for erhvervslivet og skade Europas konkurrenceevne, siger en talsmand for premierminister David Cameron til Reuters. Også Holland og Sverige har sagt klart nej til at lade EU opkræve skatter, ligesom den danske regering tidligere har været kritisk over for en skat på finansielle transaktioner. Når det gælder de enkelte elementer i budgettet, lægger kommissionen op til nedskæring i EU's udskældte landbrugsstøtte på over 200 milliarder kroner samt en fastfrysning af administrationsudgifterne. Derimod afsættes der flere penge til forskning, ligesom der oprettes en ny infrastrukturfond med 370 milliarder kroner. EU's klimakommissær, Connie Hedegaard, kan glæde sig over, at mindst 20 procent af EU-budgettet på tværs af de forskellige politikområder fremover skal bruges til at gøre noget godt for klimaet. Det flerårige EU-budget skal vedtages med enstemmighed blandt medlemslandene./ritzau/