EU - også midt i Vendsyssel

En aalbækker kan da sagtens være med til at bestemme den retning, udviklingen skal tage

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

- Det er vigtigt, at ansøgninger til EU indeholder alle nødvendige oplysninger, for vi vurderer dem alene på ordlyden, siger Hans Th. Hjorth. Foto: Peter Broen

Der er godt nok langt fra Vendsyssel til EU. Det er vist sådan en almindelig antagelse hos de fleste. Hans Thomas Hjorth, som er født og opvokset i Aalbæk, og som stadig er i byen ganske ofte, er af en anden mening. EU er faktisk lige ”hjemme” i hans stue hvad enten han er i huset på Lærkevej i Albæk for at slappe af - og slå græsplænen - eller han er hjemme i Åbyhøj, hvor familien har privatboligen. - Selv om man måske godt kan have fornemmelsen af, at der er ”langt til EU,” er jeg så en slags bevis på, at det ikke er tilfældet. En ganske almindelig dreng, som er født og opvokset i Aalbæk kan godt ende med at være medbestemmende om hvilke projekter der gennemføres i de forskellige medlemslande, siger Hans Th. Hjorth. Livslang læring Forklaringen er, at Hans Th. Hjort i en lille halv snes år har været tilknyttet EU’s korps af folk, som evaluerer ansøgninger om støtte til projekter indenfor uddannelsesområdet - livslang læring. - Området består af tre dele, som henvender sig til forskellige niveauer. Der er Comenius, som er for almindelige skoler, Leonardo, som er for erhvervsuddannelser og Eramus, som er for de højere uddannelsesinstitutioner. - Jeg er tilknyttet Leonardo-projektet, og hvert år i april - maj er jeg med til at gennemgå nogle af de ansøgninger om EU-støtte til et uddannelses- eller udviklingsprojekt. Vi skal vurdere projekterne og dermed være medbestemmende om, hvorvidt de er gode nok til at kunne få EU-støtte efter reglerne for Leonardo-projektet eller ej. - I praksis skal hver ansøgning evalueres af to forskellige, som bedømmere projekterne hver for sig. - Jeg ved således ikke, hvem den anden, der bedømmer de projekter, jeg har til bedømmelse er. Det er kun hvis det viser sig, at vi er meget uenige i vores bedømmelse af et projekt, vi bliver sat i kontakt med hinanden. - Vi skal så i fællesskab se om vi kan blive enige om en vurdering af projektet. Lykkes det, bliver det så den bedømmelse, vi er enige om, der gives videre til EU. Kan vi ikke blive enige forelægges ansøgningen en tredje bedømmer, så der kan komme en flertalsafgørelse. Flere lande Projekter, der kan opnå støtte indenfor rammerne af Leonardo, skal være projekter, som har deltagere fra mindst tre lande - og gerne flere, og det skal være udviklingsprojekter som kan gavne i princippet alle EU-lande. - Projekter, hvor der alene er tale om, at viden fra et land videreformidles til andre lande, hører ikke hjemme i Leonardo, siger Hans Th. Hjorth. Et eksempel på et projekt, som han gav en god bedømmelse, er et, som gik ud på at indføre fælles standarder i fiskeindustrierne i alle de EU-lande, der har fiskeindustrier. - Et af de projekter, jeg har behandlet og givet en god bedømmelse i år går ud på at efteruddannelsen indenfor førstehjælp skal bringe førstehjælperen i alle EU-lande op på et fælles niveau. Det vil blandt andet betyde, at førstehjælpere fra forskellige lande lettere vil kunne arbejde sammen, siger Hans Th. Hjorth. Erhvervsuddannelse Baggrunden for at Hans Th. Hjorth er kommet med i evalueringskorpset er dels hans job som pædagogisk konsulent på Århus Købmandsskole, dels at han gennem en årrække har arbejdet med udvikling af uddannelsessektorerne indenfor erhvervsuddannelser i flere af de såkaldte østlande. Hans Th. Hjorth boede hjemme hos forældrene, som havde købmandsbutik på Sdr. Havnevej, til 1977. Da havde han afsluttet handelsskolen i Frederikshavn, og han flyttede til Århus for at gå på handelshøjskolen. - Der var jeg færdig i 1982, og jeg blev straks ansat på Århus Købmandsskole. - Det var lidt atypisk, at jeg blev lærer på købmandsskolen uden at have praktisk erfaring, men den har jeg så fået sideløbende, siger han. - Jeg kendte en tysk vinbonde, som lavede virkelig god hvidvin, og den begyndte jeg at importere. Det gik rigtig godt indtil skandalen med, at nogle i Østrig blandede kølervæske i vinen kom. Så gik importen helt i stå. - Nu har jeg og min kone et firme, der laver undervisningsmaterialer og vi er konsulenter på udformning af EU-ansøgninger. - Det sidste er naturligvis noget jeg kender godt til fra mit virke som evaluator i Leonardo. Præcise ansøgninger - Da EU er stort, er man nødt til at være meget præcis i sine ansøgninger. Det er ikke muligt, at man fra bevillingskontoret lige ringer tilbage til ansøgerne for at få uddybninger eller nærmere forklaringer på punkter i en ansøgning. - Når man søger i EU skal man derfor være meget opmærksom på, at det er det skrevne ord, der tæller, og det er det skrevne ord, ansøgningen bedømmes ud fra. - Blandt de mange ansøgninger, der kommer alene indenfor det område, jeg har med at gøre, vil jeg tro at omkring halvdelen er så dårlige, at de er dumpet på forhånd. - Det er derfor vigtigt, at man har alt på plads indenfor et projekt, inden man begynder at skrive ansøgningen til EU, så man kan give en fyldestgørende beskrivelse af, hvad det er projektet går ud på, hvem der er med i projektet, hvilke samarbejdspartnere, man har og hvordan økonomien i projektet er. Vi ser stadig ansøgninger, hvor hele den økonomiske side stort set består i, at tre - fire initiativtagere, skal have stort set alle pengene, mens der til projektet kun er knyttet en enkelt eller en halvtids administrativ medarbejdere. Ansøgningerne lyser ganske enkelt langt væk af, at nogle forsøger at ”score kassen,” uden at der er kvalitet og seriøsitet i der projekt, de søger støtte til. Og de er dumpet på forhånd, siger Hans Th. Hjorth.