EU-Parlamentet er splittet om Junckers indsats som formand

Jean-Claude Juncker modtager både ris og ros fra parlamentarikere for indsatsen som EU-Kommissionens formand.

Ritzau
Der var masser af smil mellem Nigel Farage og Jean-Claude Juncker, da de talte sammen før Junckers tale om Unionens tilstand. Efter talen var stemningen en anden. Foto: Frederick Florin/Ritzau Scanpix
Europæiske union 12. september 2018 11:56

Lederne af de forskellige grupper i Europa-Parlamentet er splittede om, hvordan Jean-Claude Juncker har gjort det som formand for EU-Kommissionen.

- Er Den Europæiske Union bedre nu, end da de (Juncker, red.) tiltrådte? Svaret er nej.

- Aldrig har Europa været mere splittet end i dag, og det er EU-Kommissionen medansvarlig for, siger Ryszard Legutko for Gruppen af Europæiske Konservative og Reformister (ECR).

Juncker afholdt som EU-Kommissionens formand klokken ni sin sidste tale om Unionens tilstand. Det er den tale, der er udgangspunkt for debatten.

Formanden møder dog ikke kun kritik. Guy Verhofstadt fra den liberale gruppe ALDE og Manfred Weber fra den konservative gruppe EPP tager Jean-Claude Juncker i forsvar.

Han bliver hylder som en stor europæer, der gjort en vigtig indsats for et mere samlet Europa.

Verhofstadt mener, at Europa står samlet, og at Legutko "lever i en anden verden".

Ska Keller for De Grønne kritiserer EU-Kommissionen for at have været for passiv, når det kommer til klimatiltag, under Junckers lederskab.

Britiske brexit-fortaler Nigel Farage retter også skarp kritik af Jean-Claude Juncker.

- De forsøger at appellere til patriotisme på europæisk plan. Patriotisme er åbenbart glimrende, når det er på europæisk plan. Men det er racistisk, når det er på national plan, siger Farage.

Den kritik giver Juncker dog ikke meget for.

- De skal lære at lytte efter, før de taler, hr. Farage. Jeg har ikke omtalt national- og europæisk patriotisme, som er det ligestillet. Jeg har blot understreget, at det ene ikke udelukker det andet, siger Juncker.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...