EMNER

EU-projekt skudt i gang på Havnø

De første forsøgslandmænd på banen i Aquarius

Landmænd ved Mariager Fjord skal være forsøgskaniner i et stort internationalt EU-projekt, der skal finde nye måder at drive landbrug på, når den globale opvarmning tager fart. En række landmænd i fjordområdet har fået en invitation til at være med, og de fik torsdag lejlighed til at få den første inspiration i marken. Det skete torsdag i forbindelse med en demonstration af mellemafgrøder på Havnø, arrangeret af Agri Nord Planteavl. Rolf Thostrup Poulsen fra Dansk Landbrugsrådgivningscenter i Århus, fortalte om grøn vækst. Selv om Agri Nord har afbrudt samarbejdet omkring miljøsager med kommunen, så fortsætter alt det andet samarbejde, herunder det store EU-projekt, der har fået navnet Aquarius og et mindre forsøgsprojekt til miljøvenligt landbrug omkring Kielstrup Sø.