EMNER

EU-rapport uden svømmevinger

Med politikere på sommerferie og en aflyst afstemning synker EU-rapport til bunds i stilhed

KØBENHAVN:Det passede ellers perfekt ind i drejebogen. Først bruge foråret til at lægge i kakkelovnen til en afstemning om de danske EU-forbehold, så få eksperterne på banen med en storstilet rapport, der endegyldigt beviser, at de forbehold er noget skidt for Danmark. Så lige en god lang sommerferie, hvor danskerne har rejst rundt i Europa og er overskudsagtige oven på ferien, og så en afstemning i slut september. Hvis altså ikke irernes nej til Lissabon-traktaten var kommet på tværs. Nu er den danske afstemning sat på standby. Dels af frygt for, at irerne giver danskerne lidt for fikse griller i hovedet – vi deler jo trods alt en forkærlighed for at sætte os på tværs i EU-sammenhæng. Og dels fordi det retsforbehold, vi blandt andet skulle stemme om, er forbundet med den kriseramte Lissabon-traktat. Det er nemlig her, at vi har fået flettet ind, at selvom vi opgiver forbeholdet, har vi stadig mulighed for at bevare vores strammere udlændingeregler i form af 24-årsreglen og tilknytningskravet. Den storstilede og længe ventede rapport om konsekvenserne af de danske forbehold, som Folketinget i sin tid satte Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) til at lave, fik derfor en noget vissen modtagelse i går. Argumenterne er hørt før. Ja, forbeholdene har konsekvenser, nogle mere end andre, men rygende pistoler er der ikke tale om. De politiske reaktioner er lige så forventelige. Mens alle ja-partierne råber; "Der kan I bare se, væk med dem!", kalder Dansk Folkeparti rapporten for bestillingsarbejde og konklusionerne for overdrevne. Og om et par dage har de fleste danskere glemt, at der nogensinde kom en DIIS-rapport. Hvis de da overhovedet lagde mærke til det. Rapporten gør hverken fra eller til i debatten om forbeholdene. For når alt kommer til alt, viser de bitre erfaringer, at følelserne alligevel tager over, når danskerne går til de blå-gule stemmeurner. Eksempelvis viser alle meningsmålinger, at det forbehold, danskerne nødigst vil af med, er forbeholdet mod unionsborgerskab. På trods af, at forbeholdet allerede mistede sin betydning i 1999, da det blev skrevet ind i Amsterdam-traktaten, at det nationale tilhørsforhold altid står over unionsborgerskabet. Erfaringen viser desuden, at uden en folkeafstemning lige om hjørnet, gider danskerne overhovedet ikke at diskutere EU, og dermed er luften gået af de svømmevinger, som ellers skulle have holdt EU-debatten flydende gennem den danske sommer.