EMNER

EU-reformen hjem i stuen

HJØRRING:Hvad der foregår i EU, er mere nærværende for danske landmænd - og fiskere - end for de fleste andre befolkningsgrupper i Danmark. Den reform af den fælles landbrugspolitik, som blev vedtaget af EUs ministerråd i sommer, får direkte økonomisk betydning for den enkelte landmand. For at informere medlemmerne bedst muligt, tilbyder landboforeningen LandboNord en utraditionel mødeform: Hjemme-hos-møder hos landmænd, som tilbyder at lægge stue til. Folkevalgte og medarbejdere, som har "læst på lektien" vil her kunne føre an i uformelle drøftelser om reformen og dens konsekvenser. - Dagligstuemøderne, vil også være et forum, som kan bringe spørhsmål og signaler videre via Axelborg til de danske politikere, som skal udmønte reformen i danske regelsæt, fortæller direktør Henning Krabbe, LandboNord. Målet er omkring 30 møder hen over efteråret og vinteren.

Forsiden