EU-rettigheder skjult for syge

1. september 2008 06:00

KØBENHAVN: Sundhedsministeriet har i årevis holdt danske patienters ret til behandling i andre EU-lande skjult. Det skriver Ugebrevet Mandag Morgen, som dokumenterer, at borgerne ikke har fået ordentlig oplysning om mulighederne for behandling i andre EU-lande. Den mest aktuelle pjece til borgerne er otte år gammel. Den er ikke blevet opdateret, selv om EF-Domstolen i adskillige afgørelser siden da har fastslået, at patienternes ret til at få dækket behandlingsudgifter er langt mere omfattende, end ministeriet har givet indtryk af. Ministeriet erkender, at den fortolkning af EU-retten, der ligger til grund for dansk lovgivning, er forældet, men har først i foråret indledt arbejdet med at ændre den./ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...