EU's budgetregler udvandes af krise

BRUXELLES:Pagten bag euroen står over for endnu et anslag, blot tre år efter den seneste lempelse. Samtidig truer den økonomiske afmatning EU's højt profilerede klimaambitioner. Det er den cocktail, som venter stats- og regeringschefer fra de 27 EU-lande på et topmøde onsdag og torsdag. Alene i Eurozonen har medlemslandene lagt op til at øse langt over 192 milliarder euro (ca. 1430 milliarder kroner) ud i investeringer i de nationale banksektorer. Regnes garantierne med, er statskasserne endnu mere udsatte, og i så fald står den såkaldte stabilitets- og vækstpagt over for en udfordring, erkendes det i Bruxelles. Pagten er den musketer-ed, der forhindrer et euroland i at holde forbrugsfest på de øvriges bekostning, og landene vogter derfor nidkært over hinandens hjælpepakker i disse dage. Men Amelia Torres, der er talskvinde for EU's økonomikommissær Joaquin Almunia, er optimistisk. I teorien kan regeringerne nemlig ende med at tjene, ikke tabe, på nogle af deres investeringer, siger hun til Ritzau. Dertil kommer, at det ikke nødvendigvis belaster et statsbudget at give bankgarantier, mens lån og støtte skal bogføres som gæld. Pagten var allerede under pres, inden finanskrisen for alvor brød ud. Ved årets start brød otte EU-lande målet om højst 60 procents statsgæld i forhold til BNP, og mandag blev det derudover slået fast, at der ikke som aftalt i 2007 bliver tale om balance i de offentlige budgetter i 2010. I forlængelse heraf frygtes det i København, at nogle ledere på topmødet vil nøle med beslutningen om, hvordan EU-landene internt skal fordele deres nok så dyre CO2-forpligtelser. Det er særlig Tyskland, Italien, Polen og Baltikum, som mere eller mindre direkte antyder, at kampen mod klimaændringer først for alvor bør gå i gang, når der igen er økonomisk råderum. - Italien vil vel tage chancen, lyder det fra en diplomat med henvisning til euroens konsekvent mest gældsatte medlemsland. Italiens gæld er på 104 procent i forhold til BNP. /ritzau/