EU's fremtid skaber ophedet debat

BRUXELLES:Debatten om EU's fremtid blev ophedet onsdag, da EU-Kommissionen kraftigt kritiserede et radikalt udspil fra EU-konventets formand, Valéry Giscard d'Estaing, om EU's fremtidige ledelse. D'Estaing ønsker en permanent formand - eller en decideret EU-præsident - til at stå i spidsen for det europæiske samarbejde. Derudover skal en vicepræsident og en udenrigsminister være med til at tegne Unionen udadtil. Samtidig skal antallet kommissærer skæres ned fra 20 til 13. Det vurderes til at være en styrkelse af EU's store medlemslande, mens flere af de mindre lande og Kommissionen føler sig kørt over. - Forslaget kan føre til en ulige behandling af EU's medlemslande og kan sætte forholdet mellem dem over styr, advarer Kommissionen, som enstemmigt afviste konventformandens udspil under et møde i Bruxelles. Også Folketingets ene repræsentant i EU-konventet, Henrik Dam Kristensen (S), er kritisk overfor d'Estaings omfattende udspil. - Forslaget gavner først og fremmest de større lande og er ikke på linje med den danske holdning. Der har altid været en grad af mindretalsbeskyttelse i EU, men den mangler i dette forslag, siger Henrik Dam Kristensen til Ritzau. Folketingets repræsentant mener, at der er lagt op til, at et større EU-land skal besidde posten som EU-præsident og frygter, at de mindre lande mister indflydelse. At antallet af kommissærer tilmed skal skæres ned, bidrager kun til Dam Kristensens skepsis. - Hvert land bør have en kommissær, siger han og tilføjer, at konventformandens udspil ikke stemmer overens med resten af konventets holdning til reformerne. Giscard d'Estaings opgave er at lede og fordele arbejdet i EU-konventet sammen med det syv-mand høje præsidium, hvor blandt andre danske Henning Christophersen har sæde. Den tidligere franske præsident har dog oplevet løbende kritik af sin måde at håndtere formandskabet på. Onsdag rettede selv EU-Kommissionen kritik af d'Estaings personlige rolle. - Kommissionen mener, at forslaget (d'Estaings red.) er i modstrid med den øvrige debat i konventet. Forslaget afspejler heller ikke diskussionerne ved det uformelle EU-topmøde i Athen, sagde en talsmand for Kommissionen. Under topmødet i Athen, hvor Europas stats- og regeringschefer officielt skrev under på EU's udvidelse mod øst, benyttede d'Estaing lejligheden til at lufte sine holdninger og lytte til, hvad lederne af EU's nuværende og kommende medlemslande havde at sige. Det lader dog ikke til, at konventformanden har lyttet særligt omhyggeligt til EU's mindre lande. 18 af de nuværende og kommende 25 EU-lande mødtes nemlig inden topmødet i Athen for at koordinere deres modstand mod en valgt EU-formand. De ønskede, at de halvårlige formandskaber skulle fortsætte, mens d'Estaing lægger op til helt at sløjfe de skiftende formandskaber. Danmark var ikke inviteret til minimødet, fordi Anders Fogh Rasmussen havde en anden plan. Det danske forslag gik ud på at kombinere en valgt formand eller EU-præsident, der skal lede EU-topmøderne, mens skiftende formandskaber skulle lede ministermøderne i EU's Ministerråd, hvor det daglige samarbejde mellem EU-landene finder sted. Det lader dog heller ikke til, at d'Estaing har lyttet videre til Danmarks statsminister. D'Estaings forslag er i stedet baseret på en syv-mands ledelse af EU i fremtiden. Udover EU-præsidenten, vicepræsidenten og udenrigsministeren skal to pladser gå på tur blandt EU-landenes ledere. Desuden vil to formænd for Ministerrådet for henholdsvis økonomiske og retslige anliggender have fast sæde i EU-ledelsen. Denne forsamling skal sammen med formanden for Kommissionen og formanden for EU-Parlamentet varetage EU's interesser og arbejde for mindre splid mellem medlemsstaterne, som det var tilfældet under Irakkrigen. Det kan betyde en underminering af Kommissionens øjeblikkelige, styrende rolle. Kommissionens formand, italieneren Romano Prodi, havde da også kun en kort kommentar til d'Estaings radikale forslag. - Jeg er skuffet. Min reaktion er negativ, sagde Prodi ifølge sin talsmand. Ifølge forslaget skal EU-præsidenten vælges af EU's stats- og regeringsledere for en periode af to et halvt år ad gangen. EU-konventet skal inden 1. juli aflevere et forslag til en forfatningstraktat for EU. Derefter skal medlemslandene forhandle om reformens endelige udseende. /ritzau/