Overenskomster

EU sår tvivl om dansk model

En flok lettiske byggearbejdere i Sverige har været centrum for meget af debatten i Europa-Parlamentet i denne uge.

Årsagen var en meget kontroversiel udtalelse fra den irske EU-kommissær McCreevy i sidste uge. Han havde sagt, at den svenske fagbevægelse går imod EU's regler, når de laver blokade og sympatikonflikt for at opnå svensk overenskomst til arbejderne i det lettiske firma, der havde vundet en byggeopgave i Vaxholm i Sverige. Det er en meget alvorlig udtalelse, fordi den slår tvivl om fagforeningernes ret til blokader og aktioner - det eneste middel man har for at skabe ordentlige forhold på arbejdspladserne. Og det ville være en bombe under den danske arbejdsmarkedsmodel, hvor vi jo ikke har love, men overenskomster til at fastsætte vilkårene på arbejdspladserne. Derfor krævede vi også i den socialdemokratiske gruppe, at EU-Kommissionen skulle forklare sig hurtigst muligt. Jeg er oprigtig talt spændt på at høre, hvad de har at sige, når de kommer til Parlamentet om godt to uger. Jeg håber virkelig, at kommissær McCreevy har fortalt sig. Hvis det er Kommissionens officielle holdning, er der tale om intet mindre end en krigserklæring mod fagforeningerne og lande, som har ordnede forhold på arbejdsmarkedet. Blokader er fagbevægelsens vigtigste middel til at få folk til at tegne overenskomst, og hvis Kommissionen dømmer det ulovligt, vil fagbevægelsen ikke have nogen midler til at forhindre folk i at arbejde til 40 kr. i timen. McCreevys udtalelser er udtryk for blåøjet liberalisme og det er sådanne udmeldinger, som har skabt den indædte modstand mod Kommissionens servicedirektiv. Straks efter kunne man også i de svenske medier se, hvordan skepsisen til EU nærmest eksploderede. Sagen rammer ned i et af tidens allermest følsomme emner - nemlig den frygt, som rigtig mange mennesker har, for at vores arbejdsmarkeder vil blive oversvømmet at billig arbejdskraft fra øst. Og med sine udtalelser er McCreevy med til at gøre denne frygt endnu mere reel. Jeg mener derfor, det er vigtigt, at Kommissionen i denne sag tager folks frygt meget alvorligt. Efter Frankrig og Holland sagde nej til EU-forfatningen var der ikke grænser for, hvor meget man nu ville til at lytte til befolkningernes ønsker og frygt. Derfor er det vigtigt, at Kommissionen nu melder klart ud med en løsning, der ikke skaber mere frygt end den situation, vi allerede har. Måske skulle man flagre lidt med EU-Kommissionens nye Plan D, når nu Kommissions-formanden og McCreevy skal stå skoleret i parlamentet om to uger. D står for demokrati, dialog og debat og er Kommissionens nye plan for, hvordan der skal komme konkret indhold i den tænkepause, man aftalte at indlede, da forfatningstraktaten blev lagt på køl. Denne plan går ud på at "connecte Europe", altså skabe forbindelsen mellem det, vi laver hernede og folks dagligdag. Jeg synes, det er et godt initiativ - der er nødt til at ske noget fra centralt hold, for ellers vil der ikke komme nogen debat. I nogle lande er der slet ikke lavet planer for, hvad man skal debattere, og mange regeringer prøver at komme uden om det, fordi EU ofte er så besværligt at diskutere. Jeg synes, nu ikke det behøver at være så svært. Jeg har sammen med Poul Nyrup været til arrangementer i Thisted og Hjørring, hvor vi fik talt med en masse mennesker om det, vi laver hernede. Mange synes, at EU er sådan noget indviklet noget, men det, vi laver, er jo politik lige som i Folketinget - og politik, der har indflydelse på vores hverdag. Det handler om, hvilke stoffer der er i vores mad, forholdene på arbejdspladserne, drikkevandets kvalitet og sådan nogle ting. Læs mere om det på vores hjemmeside www.seuropa.dk Modersmålsundervisning var også på vores dagsorden i denne uge, da vi vedtog en betænkning, der lægger op til, at alle indvandrerbørn skal have ret til at modtage undervisning i deres modersmål. Jeg synes, det er et vigtigt signal til den danske debat, hvor VK-regeringen har smækket statskassen i over for modersmålsundervisningen, så kommunerne mange steder ikke har råd til at tilbyde det. Mange undersøgelser viser, at modersmålsundervisningen ikke gør børnene dårligere til dansk - tværtimod. Når man er god til sit eget sprog, er det også lettere at lære et andet, fordi man har begreberne på plads.