EMNER

EU sætter fokus på tungsind

Depression bør kaldes "sygdom nummer ét i Europa", men mange kalder det ikke sygdom

Den piner og plager tyve millioner europæere og koster samfundene mindst 880 milliarder kroner om året. Alligevel mangler offentligheden stadig fuldt ud at anerkende depression som en regulær sygdom på linje med sukkersyge, lungekræft eller blærebetændelse. Det vurderer Det Europæiske Hjerneråd, som i dag byder førende forskere velkommen til Bruxelles for at råbe politikere, pårørende og arbejdsgivere op. 50.000 selvmord hvert år - Depression rangerer som sygdom nummer ét i Europa. På grund af omfanget og på grund af den samlede byrde, som den plagsomme, invaliderende lidelse tynger samfundet som helhed med, fortæller Hans-Uli Wittchen, professor i klinisk psykologi ved Dresden Universitet, til Ritzau. Han peger på, at samfundene i årevis har overhørt eller overset de tragiske konsekvenser, der følger i kølvandet på folkesygdommen depression: For eksempel begår flere end 50.000 EU-borgere selvmord hvert år, og ni ud ti levede med en sindslidelse, lyder det. - Så derfor minder vi om, at depression ikke blot er et psykologisk problem, men en sygdom, der kræver specifik behandling, forklarer Hans-Uli Wittchen. Dyrt for samfundet Anders Gersel Pedersen, udviklingsdirektør i den danske medicinkoncern Lundbeck, er også kommet til Bruxelles og understreger overfor Ritzau de utroligt høje omkostninger ved det mørke tungsind: - Depression hører til blandt de allermest kostbare sygdomme for samfundet i dag, siger han. - For den rammer mange mennesker, og konsekvenserne ved en depression når enorme højder i form af tabt arbejdsevne og gode livsår. Depression forøger fraværet fra arbejdet, men mindsker også selve evnen til at arbejde, tilføjer han. Antallet er stigende Og vi får ulykkeligvis flere depressive fremover, vurderer Lundbeck-direktøren. Jes Olesen tjener som professor i neurologi på Glostrup Hospital og peger på, at langt de fleste mennesker oplever perioder i livet, hvor de føler sig nede med flaget og kede af det. Og det fører ærgerligt nok til en ringere accept af depression som en "rigtig" sygdom, lyder det: - For vi overfører automatisk den velkendte følelse af tristhed til den egentlige depression. - Men så hopper kæden altså af. For en depression forandrer biokemien i hjernen og har alvorlige følger. Meget ofte kan man ikke snakke det væk, og langt fra altid kan man klare det med psykoterapi, fortæller han til Ritzau. Det Europæiske Hjerneråd tæller forskere i neurologi, neurokirurgi og psykiatri, men også patientgrupper og virksomheder, som sammen arbejder på flere penge til hjerneforskning./ritzau/