EU sender fredsstyrke til Congo

EMNER 5. juni 2003 08:00

BRUXELLES: EU-landene besluttede i går at sende en militær fredsstyrke til Congo. Styrken skal under FN-mandat skabe sikkerhed i den borgerkrigshærgede Ituri-region i landets nordøstlige del. Frankrig, der ifølge planerne skal levere omkring halvdelen af mandskabet, skal stå i spidsen for styrken, der bliver EU's første fredsmission uden for Europa. Blandt de øvrige bidragydere til styrken er Belgien, som var koloniherre i Congo indtil 1960. Ifølge nyhedsbureauet Reuters vil styrken også komme til at bestå af soldater fra lande uden for EU som Canada og Sydafrika. En talsmand for EU-Kommissionen oplyser, at styrken i første omgang ventes at få mandat til at operere i Congo sommeren over. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...