EU til separatister i Ukraine: Drop folkeafstemningen

EU's udenrigstjeneste opfordrer Ruslands præsident til at gøre sin indflydelse gældende over for separatister.

EU's udenrigstjeneste opfordrer torsdag prorussiske separatister i det østlige Ukraine til at aflyse søndagens folkeafstemning om uafhængighed.

- Vi har gjort det meget klart, at vi ikke vil være i stand til at støtte den form for folkeafstemning. Vi mener ikke, den bør finde sted.

- Vi støtter fuldt ud Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed. En folkeafstemning af den art vil være uden legitimitet og kan kun yderligere forværre situationen, siger talskvinde Maja Kocijancic på vegne af udenrigschef Catherine Ashton på EU-Kommissionens daglige pressebriefing i Bruxelles.

Kocijancic bliver også spurgt, om EU tror på forsikringerne fra Ruslands præsident, Vladimir Putin, om, at han har gjort, hvad han kan med sin opfordring om at udskyde folkeafstemningen.

- Vi har hele tiden holdt fast i, at de prorussiske separatister har opbakning fra Rusland. Vi gentager vores opfordring til Rusland om at gøre sin indflydelse gældende, siger talskvinden.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst