EMNER

EU uden grænser bedste gave

På fredag bliver der givet en gave, måske den vigtigste i hele julen. Det er i hvert fald den, som vil betyde mest for flest. Gaven kommer fra EU, og den er, at grænserne mellem det nye og det gamle Europa bliver opløst.

Det er ikke sådan, at grænserne forsvinder, men den almindelige grænsebevogtning og paskontrol ophører. Det er frihed, der er til at tage at føle på. I starten bliver grænsekontrollen kun ophævet på land og til søs, men fra marts 2008, bliver også flytrafikken fritaget fra paskontrol. Danskerne kommer mest til at mærke forandringen, når ferierejsen går østpå - og især når de skal hjem igen. Man vil frit kunne rejse fra Danmark til Tyskland og videre til Polen og op gennem Letland, Litauen og Estland uden at skulle vise sit pas. Det er selvfølgelig en god ting for os, men de som er gladest, er nok de 75 millioner mennesker, som fra 21. december 2007 kan rejse rundt i næsten hele EU - uden at vise passet. De praktiske fordele er indlysende, men man skal ikke tage fejl af, at der i høj grad er tale om en udvikling, som har symbolsk betydning. De fleste grænser i Europa er mindre end 200 år gamle. Alligevel skal antallet af europæere, som er døde for at angribe eller forsvare dem tælles i millioner og atter millioner. Særligt tung har skæbnen været for de østeuropæiske lande. Husk, at helt frem til 1989 var de låst inde bag jerntæppet. Mange døde i forsøget på at flygte til Vesten. I 15 år - indtil 2004 - måtte de vente på at blive medlemmer af EU, og først nu 17 år efter muren faldt, er de så parate til at blive lukket helt ind i varmen. Det kan godt være, at mange her til lands ikke tænker så meget over at være europæere. Men for dem, som ikke har haft muligheden for at være med, er anerkendelsen af at være jævnbyrdige helt anderledes betydningsfuld. Det går godt i Østeuropa. Væksten er høj, arbejdsløsheden faldende og korruption og svindel på tilbagetog, men der er naturligvis stadig problemer. Blandt andet er de befolkninger, som nu kommer helt med, en hel del fattigere end det, vi kender fra det gamle EU. Det vil selvfølgelig skabe nogle udfordringer. Men det rammer først og fremmest en tyk pæl gennem den påstand, at EU kun skulle være de rige landes klub. Andre vil sige, at udvidelsen af området uden grænsekontrol vil føre til, at alverdens kriminelle vil komme stormende til fra syd og øst. Den debat er vi ikke de eneste, der har. Den østrigske indenrigsminister har lovet militære checkpoints, som kan kontrollere folk og fæ, der kommer forbi. Og jeg skulle ikke blive forbavset, hvis den yderste højrefløj her til lands fandt på at foreslå noget lignende. Det er helt klart, at vi ikke slipper for at diskutere myter: At EU har ført mere tiggeri, kriminalitet og flere prostituerede til Danmark, fordi det er blevet nemmere at komme ind i vores lille smørhul. Tillid er godt, men kontrol, især grænsekontrol, er langt at foretrække. Jeg tror, det er noget vrøvl. Hvis vi skal håndtere og bekæmpe den internationale og grænseoverskridende kriminalitet, er der kun én vej frem. Det er at bruge flere ressourcer på at få politistyrkerne i de forskellige lande til at blive mere effektive, når de samarbejder med hinanden. Det er nok ikke nødvendigt med et europæisk forbudspoliti, ligesom man har FBI i USA. Men jeg tror, vi er nødt til at erkende, at mange former for kriminalitet, og især dem, vi har sværest ved at bekæmpe, udnytter, at politiet har svært ved at fortsætte forbryderjagten, når landegrænserne bliver krydset. Derfor er det helt rigtigt, at EU har lagt op til, at de ressourcer, som eksempelvis frigøres, når Tyskland og Polen ikke længere skal kontrollere deres fælles grænse, bliver brugt på at forstærke kontrollen til de lande, som ligger udenfor Unionen og på at styrke den fælles indsats mod de europæiske forbryderbander. Når man går sammen, får man mere for pengene. Det gælder også her. Det er historisk, at så mange grænser bliver nedlagt på en enkelt dag. Fra Polen til Portugal og fra sydspidsen af Italien til det nordligste Lapland vil man kunne rejse uden at blive tjekket. Jeg tager det som et tegn på, art Europas bedste dage ligger foran os. Derfor glæder jeg mig til at sige Velkommen til - og glædelig jul! [ Ole Christensen (f. 1955) er medlem af Europa-Parlamentet og folketingskandidat i Brønderslev-kredsen for Socialdemokraterne. I Parlamentet sidder han i beskæftigelsesudvalget, hvor han beskæftiger sig med europæisk arbejdsret og den danske flexicurity-model. Han er tidligere fællestillidsmand i Dronningens Livregiment og var borgmester i Brovst Kommune i 1998-2001.

Forsiden