Biler

EU vil straffe de tunge biler

EU-kommisionen har fremført forslag om nye regler, som skal fremme salget af biler som forurener mindre, og straffe biler med højt forbrug. De nye regler vil især straffe SUV-biler og jeeps. Bliver forslaget vedtaget, vil det træde i kraft fra 2008. Der er stærke kræfter i EU som ser med bekymring på det øgede salg i Europa af tunge og store biler. Ikke mindst, da køberne i de fleste tilfælde aldrig bruger bilernes terrængående egenskaber. Kritikere af forslaget hævder at det er stærkt diskriminerende, da de fleste jeeps og SUVer som sælges i EU er produceret i Japan, Korea og USA - og at forslaget derfor ligner et forsøg på at reducere importen af biler til EU.