EU vil stramme regler for overvågning. Arbejdsgiverne raser

KØBENHAVN:EU lægger op til strammere reglerne for overvågning og kontrol af ansatte, men udsigten til det får arbejdsgiverne til at rase. Strammere regler vil ifølge arbejdsgiverne betyde et "administrativt helvede" samt tab af millioner af kroner, mens gevinsten bliver svær at få øje på. I dag skal arbejdsgiverne informere medarbejderne, hvis de eksempelvis vil opsætte kameraer på arbejdspladsen, men EU foreslår, at overvågning af medarbejderne fremover først skal en tur forbi den nationale myndighed - i dette tilfælde Datatilsynet - der så skal tillade den ønskede overvågning. I Dansk Handel & Service er der hos juridisk konsulent Illa Westrup bekymring for, at de skærpede regler vil betyde, at det nuværende svind af værdier i detailhandlen på tre-fire milliarder kroner årligt vil blive endnu højere. Overvågning af arbejdspladser og dermed ansatte bruges nemlig hovedsagelig for at forhindre svind. I LO er der ikke endnu taget stilling til EU-kommissionens planer om strammere regler. Her er forslaget endnu til behandling i LO's arbejdsretsudvalg. /ritzau/