EU vil udligne grønne og digitale forskelle med regelændring

Medlemslandene får i videre udstrækning mulighed for at støtte virksomheder i blandt andet affolkede områder.

- De nye regionale retningslinjer for statsstøtte vil give medlemslandene mulighed for at støtte de mindst favoriserede regioner, så de kan følge med, og så man kan udligne forskelle i økonomiske velstand, siger EU-kommissær Margrethe Vestager i en skriftlig meddelelse.

- De nye regionale retningslinjer for statsstøtte vil give medlemslandene mulighed for at støtte de mindst favoriserede regioner, så de kan følge med, og så man kan udligne forskelle i økonomiske velstand, siger EU-kommissær Margrethe Vestager i en skriftlig meddelelse.

BRUXELLES:EU-Kommissionen justerer reglerne for regional statsstøtte, så de i højere grad understøtter regioner, som halter bagefter.

- De nye regionale retningslinjer for statsstøtte vil give medlemslandene mulighed for at støtte de mindst favoriserede regioner, så de kan følge med. Og så man kan udligne forskelle i økonomisk velstand, siger kommissær og ledende næstformand i EU-Kommissionen Margrethe Vestager i en skriftlig meddelelse.

Det er meningen, at reglerne skal understøtte to af EU-Kommissionens vigtigste indsatsområder: Den grønne omstilling og den digitale omstilling.

Disse har været øverst på kommissionsformand Ursula von de Leyens dagsorden, siden hun trådte til.

Ændringen af reglerne vil betyde, at medlemslandene i yderområder, det kan være områder med affolkning, kan yde støtte til investeringer, så disse områder kan komme på højde med resten af Europa.

Med reglerne øges også dækningen, så den gælder 48 procent af EU's befolkning mod tidligere 47 procent.

Små og mellemstore virksomheder kan tilgodeses mere end de store virksomheder.

Ændringen af de regionale regler for statsstøtte træder i kraft 1. januar 2022.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.