EUC Nord samarbejder med City College Plymouth
Skal hjælpe med at starte ny håndværkeruddannelse i England

EUC Nords håndværkerakademi er vidt berømmet, og nu skal den nordjyske skole være fødselshjælper for en ny uddannelse i England. Foto: Henrik Louis
HJØRRING:EUC Nord hjælper City College Plymouth i det sydvestlige England med at skabe en ny håndværkeruddannelse. Tre engelske faglærere fra tømrer- og mureruddannelsen i Plymouth var fornylig på en uges besøg hos bygge- og anlægafdelingen i Hjørring for at hente inspiration til at opbygge deres egen uddannelse med at energioptimere boliger.
Foruden en gennemgang af de ekstra uddannelsestilbud på EUC Nord fik gæsterne fra Plymouth også indblik i det samarbejde EUC Nord har med branchen. Således var de engelske faglærere den ene dag i Lønstrup for at studere passivhusbyggeriet ved Havblikvej.
- Inspirationen går begge veje. Også EUC Nord kan af kollegerne fra Englands sydkyst, og derfor arbejder begge skoler nu på, at det bliver muligt for EUC Nords elevere og lærere at mødes på den anden side af kanalen til byggeri af et mindre passivhus i et internationalt samarbejde, oplyser uddannelseschef Hans Ulrik Møller.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.